Høvdingerne overhoved som sine naturlige Fiender, hvilke han, naar Lejlighed gaves og saa længe han havde Magt dertil, søgte at ydmyge, uden at frygte for, derved at vække et Fiendskab, som allerede for længe siden var tilstede. Hvad Aasmunds Udnævnelse angaar, kunde han vel ogsaa dermed have til Hensigt at faa taget en alvorlig Straf over Aasbjørn Selsbane, paa hvilken han nok vidste at Haarek ej vilde krumme et Haar. Aasmund drog afsted paa en Skude med henimod 30 vel bevæbnede Mænd, indfandt sig hos Haarek og meldte ham, hvad Kongen havde forordnet, idet han fremviste Jertejner fra Kongen til Bekræftelse. Haarek svarede, at Kongen fik raade for, hvem han overlod sin Syssel, men at de forrige Konger ej havde plejet at formindske de Mænds Ret, der vare ætbaarne til Riget, og give den til en Bondesøn, som Aasmund, der aldrig før havde haft den. Men skjønt man godt kunde merke at Haarek var ilde tilfreds hermed, lod han Aasmund dog tage ved Syslen. Aasmund drog først hjem til sin Fader, og siden til sin Syssel nord i Haalogaland. Da han kom til Langø[1], tog han ind hos to rige og anseede Brødre, Gunnstein og Karle, hos hvem han fandt en meget venlig Modtagelse[2]. Han opholdt sig her en Stund, idet han samlede de kongelige Indtægter der fra Egnen. Karle, den yngste af Brødrene, en smuk og noget forfængelig Mand, der lagde Vind paa Stads og Pragt, medens han overlod Gaardsdriften til sin ældre Broder Gunnstein, benyttede sig af Aasmunds Ophold paa Gaarden til at tale med ham om sit Ønske, at følge med ham til Kongen og bede om Optagelse i hans Hird. Aasmund bestyrkede ham deri, og lovede ham sin Anbefaling. Saaledes gav Karle sig da i Følge med Aasmund. Denne havde hørt at Aasbjørn Selsbane havde faret syd til Vaage-Stevne paa sit store Fragtskib med 20 Mand, og at han just ventedes søndenfra. Aasmund satte Kursen sydefter langs Kysten; der blæste en svag Modvind. De mødte flere fra Vaagen hjemvendende Skibe, og spurgte i al Stilhed efter Aasbjørn: det blev dem sagt, at han endnu var søndenfor. En Dag, da de kom gjennem et Sund, mødte de et Fragtskib, som var let
- ↑ Naar Langøen i Vesteraalen hørte til Aasmunds Syssel, er det tydeligt, at denne maa have indbefattet den nordligste Deel. Haarek har vel ogsaa beholdt den Deel, i hvilken hans Hovedsæde Thjottø laa.
- ↑ Det har været antaget, at Gunnstein og Karle skulle have boet paa Karlshøfudnes eller Karlsnes sydligst paa Langø. Men naar man tager Hensyn til at Aasmund, paa Vejen derfra, øjensynligt tilbragte i det mindste et Par Dage, inden han mødte den fra Vaagen hjemvendende Aasbjørn, medens der dog mellem Karlsnes og Vaagen gjennem Raftsund er knapt ½ Dags Rejse, skulde man snarere antage, at de have boet nordligst ved Langenes, og at Aasmund har taget Vejen nordenom Hindøen, faa at han vel har mødt Aasbjørn i Tjeldesund.
