ordnede han og, som vi see, Landets Inddeling, og knyttede dets enkelte Dele nærmere sammen, idet han i de allerede bestaaende Thingforeninger fik de Landskaber optagne, som hidtil slet ikke, eller kun løseligt, havde været forbundne dermed. Thi naar det heder, at han bestemte, at Eidsævisloven skulde gjelde over alle Oplandene foruden i de øvrige Landskaber, hvor den senere har gjeldt, kan Meningen deraf alene være den, at ved hans Bestræbelser ej alene Oplandenes tre Hovedfylker og de øvrige Landskaber, som allerede af Halfdan svarte dermed havde været forenede[1], men i de følgende urolige Tider paany adsplittedes, nu atter sammenknyttedes; men at denne Forening tillige forøgedes med Gudbrandsdalen, Østerdalen, maaske og Numedal og Thelemarken, og at derhos Forbindelsen mellem Oplandene og Viken knyttedes fastere og uopløseligere end hidtil. Vi kunne saaledes med Vished slutte, at f. Ex. under Olafs Ophold i Gudbrandsdalen have Indbyggerne ej alene maattet forpligtet sig til at antage og overholde Christendommen, men og til at vedtage den ved hans Foranstaltninger forbedrede Eidsævis-Lov, som han sandsynligviis har ladet oplæse eller fremsige, og tillige til at give deres Løfte om at godkjende de Bestemmelser, han fremdeles til Lovgivningens Betryggelse og de enkelte Landskabers nøjere Forening maatte ville paabyde. Efter at saaledes alle Forberedelser vare trufne i hvert enkelt Landskab eller Fylke, har Kongen kronet Verket med at sammenkalde hiint Hoved-Thing paa Eidsvold, hvor da Afsendinger fra alle Oplandenes og Vikens Fylker og Landskaber have mødt, og hvor Thingforeningen i sin udvidede Form er bleven sluttet og besvoren, idet tillige den forbedrede Lovgivning paany er bleven højtideligen vedtagen og bekræftet[2]. Senere ville vi finde at et saakaldt Borgarthing for Vikens Landskaber kom istand, med Borg eller Sarpsborg som Thingsted. Men uagtet Sarpsborg allerede, som vi have seet, var anlagt af Olaf, saa viser dog det nys meddeelte, at denne Udsondring af Viken i en egen Thingforening ikke skyldes ham, ligesom det vel endog er uvist, hvor vidt den nogensinde har bestaaet i andet, end at Vikverjerne, for hvem det maatte være ubekvemt at søge Thing heelt oppe paa Eidsvold, i Tidens Løb have taget sig og faaet et Slags Ret til at holde deres Thing i Sarpsborg, hvorved det neppe kunde undgaaes, at den i Olafs Tid fælles Lovgivning for Viken og Oplandene, ved Optagelsen af
- ↑ Hvilke disse vare, se ovf. 1 B. S. 402.
- ↑ Nogen Eenhed i Lovgivningen for Oplandene før Olafs Tid kan der neppe have været, om end oprindelig de samme Retsvedtægter gjaldt for alle dets Landskaber, thi den næsten fuldkomne Adskillelse, der herskede mellem dem, maatte i Tidens Løb ogsaa frembringe Forskjellighed i visse Enkeltheder. Egentligt Sammenhold eller Lovgivnings-Eenhed herskede der indtil Olafs Tid vistnok kun mellem Mjøs-Landskaberne.
