mindste i Jarlernes Tid. Hans Broder Sigurd, ligeledes en rig og mægtig Mand, gift med Sigrid, Erling Skjalgssøns Syster, boede paa det nærliggende Throndenes, men var just død, efterladende hele sin Arv til Sønnen Aasbjørn[1]. Efter Nogles Sigende skulle Thord og Sigurd have været Sønner af en anseet Mand, ved Navn Thore, som ledsagede Harald grønske paa hans sidste Tog og blev indebrændt af Sigrid Storraade med ham[2].
Olaf drog om Vaaren (1020) nordefter med fem Skibe og tre Hundreder (360) Mand. Allerede i Naumdøla-Fylke stevnede han Thing med Bønderne og blev paa hvert Thing tagen til Konge. Han lod de nye Love om Christendomsholdet – vel og de øvrige – oplæse, og truede alle dem, der ej vilde antage dem med haarde Straffe, paa Liv, Lemmer og deres hele Formue. Han tildeelte ogsaa, som det heder, mange Mænd store Refselser, – sandsynligviis dem, der paa en alt for forargelig Maade havde forsaget Christendommen og lod dette gaa saavel over mægtige som ringe. Han forlod intet Hered, førend alle Indbyggerne havde forpligtet sig til at overholde den rette Tro. Paa denne Maade drog han efterhaanden længer og længer nordefter. De fleste Høvdinger og store Bønder gjorde Vejtsler eller Gjestebud for ham. Saaledes gjestede han ogsaa Haarek, der havde beredt et herligt Gilde, hvortil en Mængde Folk vare indbudne. Ved denne Lejlighed gik Haarek Olaf til Haande som hans Lendermand, og bekræftedes i Besiddelsen af de Forleninger, han hidtil havde haft, altsaa Finneferden og Kongens Syssel over hele Haalogaland tilligemed[3] Finmarken. Olaf drog fremdeles fra Thinglag til Thinglag, og christnede Folket overalt. Da han kom længer nordefter, blev han indbuden til Vejtsle hos en mægtig og rig gammel Bonde, ved Navn Grankell, der i sin Ungdom havde ligget meget paa Vikingetog og udmerket ved sin Tapperhed og Dygtighed i alle Slags Idrætter; han havde“ en Søn ved Navn Aasmund, som heri ganske slægtede ham paa, ja endog overgik ham, og som med Hensyn til Skjønhed, Styrke og Idrætter siges at have været den tredie i Norge næst efter Kong Haakon den gode og Olaf Tryggvessøn. Gildet var ypperligt, og ved Afskeden gav Grankell Kongen store Vennegaver. For at vise sin Taknemmelighed, bad Kongen Aasmund indstændigt om at følge med ham og træde i hans Tjeneste. Aasmund fandt Tilbudet hæderligt, og modtog det med Glæde;
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 112. Snorre, Cap. 123. Sigurd var, heder det der, død strax før Uaaret begyndte, eller omtrent 2 Aar førend hans Søn Aasbjørn rejste sydefter for at kjøbe Korn, hvilket var 1022. Se nedenfor.
- ↑ Se Odd Munks Olaf Tr. Saga, Cap. 28.
- ↑ Det heder udtrykkeligt Cap. 112, at Haarek havde haft hele Haalogaland, deels i Syssel, deels i Len, indtil Kongen gav Aasmund Grankellssøn den nordlige Deel.
