Jaroslav, der beskrives som noget gjerrig, forholdt Væringerne deres Sold, og Eimund tog, ærgerlig herover, Tjeneste hos hans Brodersøn Brjatsheslav, Fyrste af Polotsk, der i Aaret 1021 bekrigede Jaroslav. Det skal have lykkets Eimund, ved en List at faa Jaroslavs Hustru Ingegerd fangen, hvorved Brjatsheslav, eller rettere Eimund selv, sattes istand til at foreskrive Fredsbetingelserne. Ifølge disse skal Brjatsheslav have faaet Kijev, medens Eimund selv skal have faaet Polotsk, med Forpligtelsen til at forsvare Grændsen mod fremmede Angribere, hvilket han skal have udført saa vel, at ingen, saa længe han levede, vovede at bekrige Rusland fra den Kant. Eimund, heder det, levede ikke længe, og da han ingen Arvinger efterlod, fulgte Ragnar ham med Jaroslavs Tilladelse i Bestyrelsen af hans Len. Da vi senere gjenfinde Brjatsheslavs Linje i Besiddelsen af Polotsk, maa man antage, at Brjatsheslav selv efter Eimunds og Ragnars Død atter har tiltraadt det, paany fordreven af Jaroslav: de russiske Annaler give her højst ufuldstændige Oplysninger. Eimunds Fremtræden og Virksomhed i Rusland er i flere Henseender merkelig. Den afgiver et nyt Exempel paa, hvorledes en nordisk Vikingehøvding ogsaa i Vikingeperiodens sidste Tid skaffede sig Besiddelser udenfor Fædrelandet, ligesom den og tildeels oplyser, hvorledes det gik til, da det saakaldte rurikske Herredømme i Rusland oprettedes. Eimund førte den hele Tid Titel af Konge, eller, som det af Slaverne udtaltes, Knjaz; da ogsaa de russiske Fyrster selv førte denne Titel, saa seer man heraf paa det klareste, at Tilstanden i Rusland endnu, og meget langt ned i Tiden, var omtrent som i Norge paa Fylkeskongernes Tid: at Landet rimelig var deelt mellem flere Fylkeskonger, med en Overkonge eller Storfyrst (Veliki Knjaz) i Spidsen[1].
- ↑ Se herom Eimunds Thaatt, i Fornm. S. V. S. 267–298. Uagtet denne Beretning aabenbart ej hører til de ældste eller med Begivenhederne samtidige i vore Sagaer, og øjensynligt i Tidens Løb er forskjønnet, indeholder den dog saa meget, der stemmer med de russiske Annaler, medens den paa samme Tid viser sig ganske uafhængig af dem, at man ej kan tvivle paa at den hidrører fra Øjenvidner og Deeltagere i Begivenhederne, navnlig nogle Islændinger, der i Fortællingen udtrykkeligt nævnes. Afvigelserne fra de russiske Annalers korte og løse Beretninger ere ikke større, end at de meget godt kunne forklares og undskyldes. Svjatopolk, der understøttedes af den polske Boleslav, kaldes i Sagaen Burislav, han er altsaa bleven forvexlet med denne. Brjatsheslav (vendisk Vratislav) kaldes i Sagaen Vartilaf (d. e. Vartislav), og gjøres til en Broder, ikke Brodersøn, af Jaroslav. Der omtales et Slag ved en Flod, Jaroslav skal have vundet, og derpaa Belejringen af en Borg, hvor Svjatopolk kom til kort: her synes Slaget ved Ljubetsh 1015 og Belejringen af Kijev 10l8, hvilke Begivenheder begge foregik før Eimunds Ankomst, at have foresvævet Sagaforfatteren umuligt er det heller ikke at denne for saa vidt kan have taget fejl, som han lader Eimund komme til Rusland 1018, medens det er meget muligt at han allerede er kommet 1015. Annalerne fortælle endelig
