er dog kun at forstaa med Undtagelse af Landnamsmændene, blandt hvilke flere, som vi have seet, havde ført Kongetitel[1].
Af de øvrige paa Ringsaker fangne Konger er det kan Ring, hvis videre Skjæbne man kjender noget til. Han maatte, som vi have seet, forlade Landet, og drog med sin Søn Dag først paa Vikingetog, siden til Sverige, hvor de, som det heder, fik et Rige, det vil her her sige et lidet Len, at bestyre; man maa næsten formode at det maa have været i Vermeland[2]. Vi ville i det følgende see, hvorledes Dag Ringssøn siden greb til Vaaben for Olaf, og stod ham vi i hans sidste Kamp. En anden Søn af Ring, ved Navn Eimund, skal i sin Barndom have været opfostret tilsammen med Olaf, og siden en Tidlang have ledsaget ham paa hans Vikingetog i Forening med en anden af deres Frænder, nemlig Ragnar, en Søn af Agnar, Ragnar Rykkils Søn. Eimund og Ragnar kom tilbage til Norge, ifølge Sagaens Beretning, kort efter at Kongerne vare fangne. Eimunds Venner opfordrede ham til at søge Kong Olaf og fordre Kongenavn af ham; men han vægrede sig derved, ikke saa meget fordi han tvivlede om Olafs Venskab og Ædelmod, men af Frygt for, at hans misfornøjede Venner seent eller tidligt vilde sætte Splid mellem dem. Han besluttede derimod efter Ragnars Raad heller at forsøge sin Lykke i Gardarike, hvor der efter Storfyrst Vladimirs Død herskede Stridigheder mellem hans Brodersøn Svjatopolk i Kijev, og hans Søn Jaroslav i Novgorod. Svjatopolk, der understøttedes af Kong Boleslav i Polen, havde just bragt Jaroslav i den største Knibe, saa at han endog tænkte paa at tage sin Tilflugt til Sverige, men Novgoroderne havde hindret ham fra at rejse. Eimund kom altsaa meget belejligt, og Jaroslav tog ham i sin Tjeneste med hans Skare af 720 Krigere, mod en aarlig Sold af 1 Øre Sølv for hver menig Kriger, men Øre for Anførerne. Eimund og hans Krigere vare saaledes blevne Væringer. Ved Eimunds Hjelp overvandt Jaroslav Svjatopolk, især da der var opstaaet Fiendskab mellem denne og Boleslav, der i al Hast maatte flygte fra Kijev efter at have bemægtiget sig de der opbevarede Skatte, og slæbende mange fornemme Mænd med sig i Fangenskab. Svjatopolk, der understøttedes af Petschenegerne, hvilke i vor Sagaberetning kaldes Tyrker og Blakmænd, skal endog være bleven dræbt ved Eimunds List, og Jaroslav kom saaledes i rolig Besiddelse af Riget. Men
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 80–82. Snorre, Cap. 82–88. Jvfr. den legend. Saga, Cap. 24. Blandt de Landnamsmænd, som førte Kongetitel, kunne vi f. Ex. nævne Geirmund Heljarskind, se ovf. 1. B. S. 527.
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 186. Snorre, Cap. 8. Jvfr. Eimunds Thaatt i Fornm. S. V. S. 268. Her nævnes Gautland som det Landskab, hvor Ring nedsatte sig; men Vermeland regnedes ogsaa i vidtløftig Forstand til Gautland, og i Olaf d. hell. Saga, Cap. 172 nævnes netop Dag Ringssøn som en af dem, der i Vermeland sluttede sig til Olaf.
