sakljuf, Torveinars Søn, men hans ældste Søn Arnfinn var gift med Gunnhilds Datter, den rænkefulde Ragnhild, og allerede dette maa have været nok til at sikre Gunnhild hendes Indflydelse over Øerne: vi se ogsaa, at hun betragtede Orknøerne som sit egentlige Tilflugtssted, hvortil hun tyede, naar hun ej længer kunde blive i Norge. Og Færøerne finde vi allerførst under Harald omtalte som et norskt Skatland. Efter Sagaernes Ord skulde det synes, som om Overherredømmet over dem var deelt mellem Harald Graafeld og Haakon Jarl, thi det fortælles, at Høvdingen Hafgrim, en ivrig Blotmand, der boede paa Hov i Sudrø[1], havde den halve Deel af Øerne i Len af Harald Graafeld, medens to andre Brødre, Breste og Beine Sigmundssønner, der boede paa Skuvø, havde den anden Halvdeel i Len af Haakon Jarl, hvis Hirdmænd de vare[2]. Dette klinger imidlertid noget usandsynligt. Snarere skulde man formode at Meningen var den, at Hafgrim oprindelig havde faaet Halvdelen af Færøerne til Len af Harald, men siden bekræftedes i denne Forlening af Haakon Jarl, paa samme Tid, som denne overdrog den anden Halvdeel til sine Hirdmænd Breste og Beine, hvis Fader Sigmund maaske havde besiddet den anden Halvdeel paa Haralds Tid[3]. Denne Sigmund hørte til den fornemste Æt paa Færøerne, de saakaldte Gøteskeggers, der nedstammede fra Thorstein rødes Datter Aaluf, og havde deres Navn af Gaarden Gøte paa Østerø[4]. Denne Gaard var gaaen i Arv til Sigmunds Broder Thorbjørn, som derfor kaldtes Gøteskegg, og som havde efterladt
- ↑ Allerede af Navnet Hov se vi, at Hafgrim maa have haft et Hov (Offerhuus) paa sin Gaard.
- ↑ Færeyingasaga Cap. 4. Olaf Tryggv. Saga Cap. 179.
- ↑ Fejlagtig Tidsregning har vel ogsaa været med i Spillet. Brestes Søn Sigmunds Hændelser ere satte i den nøjeste Forbindelse med den i Kongesagaerne sædvanligt antagne Tidsregning, ifølge hvilken Harald Graafeld falder 975 og Jomsvikingeslaget finder Sted 994. Brestes og Beines Drab i Sigmunds 9de Aar henføres til samme Aar, Harald Graafeld døde, nemlig 975. Men denne Kombination skyldes naturligviis ikke Sagaen i dens oprindelige Form, men kun senere Chronologer. Brestes og Beines Død kunde derfor nok have fundet Sted i 975, om end Harald Graafeld allerede var død 965. Det er endog i sig selv rimeligere, at Brestes og Beines Forlening med de halve Øer maa have fundet Sted efter Haralds Død, da Haakon Jarl var bleven den herskende i Norge, end under Haralds Levetid, da Haakon sværmede om paa Søen.
- ↑ Se ovenfor 1ste Bind S. 535 Det nævnes ikke, med hvem hiin Aaluf Thorsteinsdatter blev gift, men det maa naturligviis have været med Ejeren af Gaarden Gøte. Man maa formode, at Sigmund og hans Broder Thorbjørn vare Sønnesønner af Aaluf, hvis Giftermaal indtraf omtrent ved 890. De nedstammede saaledes i 5te Led fra Kong Olaf hvite i Dublin og Aude, Ketil Flatnefs Datter.
