Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/585

Denne siden er korrekturlest

559

Overeenskomst paa Uppsala-Thing. Ingegerd fæstet Olaf Haraldssøn.

han skulde overbringe Kong Olaf som Fæstensgave. Det blev afgjort, at Brylluppet skulde staa samme Aars Høst ved Grændsen, i Kongehelle hvor altsaa den svenske Konge skulde indfinde sig med sin Datter i Løbet af Sommeren^[1].

Med Efterretningen om dette tilfredsstillende Udfald af Underhandlingerne vendte Bjørn og Hjalte nu tilbage, idet de først fulgte med Ragnvald Jarl til Gautland, og efter et ganske kort Ophold hos ham fortsatte Rejsen til Norge. Kongen blev meget fornøjet, og takkede Bjørn særdeles for den Nidkjærhed, hvormed han havde røgtet sit Hverv. Ogsaa Hjalte takkede han paa det bedste, og gav ham gode Gaver ved hans Hjemreise til Island. Kongen lod nu sine Skibe udruste, kaldte Folk sammen, og gjorde en Rejse langs Kysten forbi Lindesnes lige til Hørdaland, for overalt at opbyde Stevneleding og anmode Lendermændene og de fornemste Bønder om at gjøre ham Følge paa Bryllupsferden^[2]. Han vilde nemlig optræde med saa stor Pragt og Anseelse som muligt, og foreskrev derfor, at Enhver skulde udruste sig og sit Skib

↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 75–79, Snorre, Cap. 76–82.
↑ Her maa det merkes, at Olaf den hell. Saga paa dette Sted aabenbart fejler i Tidsregningen. Den lader Bjørn Stallare være tilstede paa Uppsalathing ved Goe, altsaa omtrent midt i Februar, derfra følge med Ragnvald Jarl tilbage til Skara, og opholde sig hos ham en kort Tid, og endda indtreffe saa tidligt hos Olaf, at denne efter hans Ankomst kan gjøre en Rejse heelt til Hørdaland, opbyde Lendermændene, sejle tilbage igjen, og komme til Tunsberg før Paaske, der i dette Aar (1018) indtraf den 6 April. Thi Rejsen fra Uppsala til Skara maa dog have medtaget mindst en Uge, siden Mag. Adam udtrykkeligt siger (IV. 23), at Rejsen fra Skaane til Skara, der omtrent er af samme Længde, udkrævede en Tid af 7 Dage, og Ragnvald Jarl med sit store Følge har neppe engang rejst saa hurtigt. Bjørns Ophold hos Ragnvald kan neppe have været ringere end en Uges Tid, og i alle Fald kan Tiden mellem Uppsalathinget og Bjørns Rejse til Skara neppe have været kortere end 14 Dage. Først i Marts har Bjørn altsaa i det allertidligste’ tiltraadt Tilbagerejsen til Norge; Rejsen fra Skara til Sarpsborg maa vel ogsaa have medtaget mindst en Uge, da Vejen var slem, efter hvad man af Sighvat Skalds Beskrivelse af den Rejse, han Høsten efter foretog, kan see. Til Olaf kan Bjørn saaledes neppe være kommen før den 6te eller 7de Marts; og at Olaf derefter skulde kunne gjøre sig rejsefærdig, drage heelt til Hørdaland, paa Vejen opbyde Lendermænd og Bønder, vende tilbage igjen, og endda komme til Tunsberg før 6te April, er en Umulighed. Sagen er aabenbart den, at da Sighvat Skald spillede en temmelig vigtig Rolle ved Kong Røreks Anliggender, der foregik ved Paasketider og henimod Pints, men Sagaskriveren tillige, som ovenfor nævnt, ved en Misforstaaelse af hans Østerfarerviser troede at han havde været i Følge med Bjørn, maatte han nødvendigviis lade Bjørn komme saa tidligt tilbage, at Sighvat ved Paasketid kunde være hos Olaf. Men da nu dette er en Umulighed, og det tillige af andre Grunde er rimeligt, at Sighvat slet ikke var med paa Rejsen, er det langt rimeligere at antage, at de rørekske Begivenheder have fundet Sted før Bjørns Hjemkomst, og at han ej er indtruffen hos Olaf førend henimod Mai, ligesom og at Olafs Tog til Hørdaland ej er skeet førend i Mai og Juni: det var endda fuldkommen tidsnok.

[1] Olaf den helliges Saga, Cap. 75–79, Snorre, Cap. 76–82.

[2] Her maa det merkes, at Olaf den hell. Saga paa dette Sted aabenbart fejler i Tidsregningen. Den lader Bjørn Stallare være tilstede paa Uppsalathing ved Goe, altsaa omtrent midt i Februar, derfra følge med Ragnvald Jarl tilbage til Skara, og opholde sig hos ham en kort Tid, og endda indtreffe saa tidligt hos Olaf, at denne efter hans Ankomst kan gjøre en Rejse heelt til Hørdaland, opbyde Lendermændene, sejle tilbage igjen, og komme til Tunsberg før Paaske, der i dette Aar (1018) indtraf den 6 April. Thi Rejsen fra Uppsala til Skara maa dog have medtaget mindst en Uge, siden Mag. Adam udtrykkeligt siger (IV. 23), at Rejsen fra Skaane til Skara, der omtrent er af samme Længde, udkrævede en Tid af 7 Dage, og Ragnvald Jarl med sit store Følge har neppe engang rejst saa hurtigt. Bjørns Ophold hos Ragnvald kan neppe have været ringere end en Uges Tid, og i alle Fald kan Tiden mellem Uppsalathinget og Bjørns Rejse til Skara neppe have været kortere end 14 Dage. Først i Marts har Bjørn altsaa i det allertidligste’ tiltraadt Tilbagerejsen til Norge; Rejsen fra Skara til Sarpsborg maa vel ogsaa have medtaget mindst en Uge, da Vejen var slem, efter hvad man af Sighvat Skalds Beskrivelse af den Rejse, han Høsten efter foretog, kan see. Til Olaf kan Bjørn saaledes neppe være kommen før den 6te eller 7de Marts; og at Olaf derefter skulde kunne gjøre sig rejsefærdig, drage heelt til Hørdaland, paa Vejen opbyde Lendermænd og Bønder, vende tilbage igjen, og endda komme til Tunsberg før 6te April, er en Umulighed. Sagen er aabenbart den, at da Sighvat Skald spillede en temmelig vigtig Rolle ved Kong Røreks Anliggender, der foregik ved Paasketider og henimod Pints, men Sagaskriveren tillige, som ovenfor nævnt, ved en Misforstaaelse af hans Østerfarerviser troede at han havde været i Følge med Bjørn, maatte han nødvendigviis lade Bjørn komme saa tidligt tilbage, at Sighvat ved Paasketid kunde være hos Olaf. Men da nu dette er en Umulighed, og det tillige af andre Grunde er rimeligt, at Sighvat slet ikke var med paa Rejsen, er det langt rimeligere at antage, at de rørekske Begivenheder have fundet Sted før Bjørns Hjemkomst, og at han ej er indtruffen hos Olaf førend henimod Mai, ligesom og at Olafs Tog til Hørdaland ej er skeet førend i Mai og Juni: det var endda fuldkommen tidsnok.

[1]

[2]