han har meest at sige blandt Bønderne, da det, han forkynder, gjelder som Lov; naar Kongen, Jarlen eller Biskopen rejser gjennem Landet og holder Thing med Bønderne, da svarer Lagmanden paa Bøndernes Vegne, og de samtykke altid med ham, saa at overmægtige Mænd neppe engang tør vise sig paa Thinget liden Bøndernes og Lagmandens Tilladelse Men hvor de enkelte Landskabslove ere indbyrdes afvigende, da skulle de altid rette sig efter Uppsala-Loven, ligesom ogsaa alle de øvrige Lagmænd skulle være Tiundalands-Lagmandens Undermænd“. Hvad der end mere bidrog til at forhøje Thorgnys Indflydelse, var den Omstændighed, at hans Fader, Farfader og øvrige Forfædre allerede i mange Kongers Tid havde beklædt Lagmandsværdigheden[1]. Han var nu gammel, og ansaaes for den viseste Mand i Sverige. Hans Gaard var stor og prægtig, han levede paa en stor Fod, og underholdt en heel Skare Huuskarle. Da Jarlen kom om Aftenen, var der mange Folk ude, som strax toge sig af de Rejsende og sørgede for deres Heste; de gik ind i Stuen, hvor der ligeledes var mange samlede, og hvor Thorgny sad i Højsædet. Bjørn og hans Mænd havde aldrig seet nogen højere Mand: hans Skjeg var saa langt, at det naaede til hans Knæ, og bedækkede hele Bringen; dertil var han smuk og statelig. Jarlen gik hen til ham, og hilsede ham: Thorgny modtog ham venligt, og bad ham sætte sig paa sin sædvanlige Plads, lige over for ham selv. Efter et Par Dages Forløb udbad Jarlen sig en Samtale med ham og de norske Udsendinger alene. Thorgny fulgte dem ind i sin Maalstue, og her underrettede Jarlen ham om den Sag, som nu var paa Bane; han klagede over Vestgauternes Nød formedelst Krigen med Norge, fortalte ham at de tilstedeværende Nordmænd vare udsendte af Kong Olaf Haraldssøn for at megle Fred, og at han havde lovet dem sin Hjelp, men at det var forbundet med stor Fare, da Sviakongen ikke taalte at man engang berørte Sagen, og truede enhver paa det haardeste, som befattede sig dermed. Derfor, sagde han, havde han nu tyet til sin Fosterfader om Hjelp. Thorgny svarede efter nogen Betænkning: „I bære eder dog underligt ad, I som ere saa begjerlige efter Hæderstitler, uden dog paa egen Haand at kunne redde eder ud af
- ↑ En Thorgny Lagmand, rimeligviis den ovenfor nævnte Thorgnys Fader, omtales i Beretningen om Styrbjørn Sviakappe, som Erik Sejrsæls Raadgiver. Han skal have givet ham det Raad, at forbedre Bøndernes Lov, bestemme hvad Vaaben enhver Bonde skulde eje, og sperre Opsejlingen til Uppsala med Pæle; altsaa synes det som om Uplandslagen i den Form, vi kjende den, nærmest tilskrives ham. Han skal og have givet Erik et godt Raad til at overvinde Styrbjørn (Fornm. S. V. 248, 249). Den samme Thorgny forekommer og i en fabelagtig Beretning om Roe den heimske (Fornm. S. V. 252–256). Man har senere troet at have udfundet, at Thorgnyerne boede paa Salistadborg i Upland, det er ikke usandsynligt, men Sagaerne nævne intet derom, og saaledes er det ene og alene en Gjetning uden mindste positiv Hjemmel.
