Tryggvessøn af Dage, maaske ogsaa havde tvunget Ragnvald selv til at opholde sig længe i Landflygtighed[1]. Gauternes Ønsker og hendes Forestillinger bragte det dertil, at der aabnedes Underhandlinger mellem Olaf og Ragnvald, og at de aftalte et Møde ved Elven. Paa dette Møde talte de, siges der, om mange Ting med hinanden, fornemmelig om begge Kongernes Uenighed; de sagde begge, som sandt var, at det var til største Ødelæggelse saavel for Vikverjerne som for Gauterne, om der ej skulde være Kjøbfred mellem begge Lande. Og saaledes kom det dertil, at Jarlen og Kongen sluttede en Fred eller Stilstand med hinanden indtil næste Sommer, indgik venskabelig Forbindelse, og skjenkede hinanden Gaver ved Afskeden (1017). Den hele Forhandling vidner umiskjendeligt om, hvor løs Forbindelsen mellem Gautland og Svithjod paa den Tid endnu maa have været.
Stilstanden nyttede imidlertid lidet, saa længe der ikke herskede varig Fred, thi man maatte dog endnu fremdeles holde sig paa Krigsfod, og de Misdaad, som havde ledsaget Kongen nordenfra, begyndte at længes efter Huus og Hjem, og kjedes ved det langvarige Ophold i Viken. Det var desuden alene mellem Viken og Gautland, at Stilstanden var sluttet. Andensteds synes det at være kommet til alvorligere Fiendtligheder, thi der fortælles, at Olaf svenske og Olaf Haraldssøn ej alene dræbte Mænd for hinanden, men ogsaa herjede hinandens Bygder, og at den sidste havde sat sig i Besiddelse af mange dyrebare Sager, som Olaf svenske havde bragt i Forvaring paa Oplandene[2]. De nærmere Omstændigheder herved angives ej, men der er intet usandsynligt i Beretningen, saa meget mere som det af Olaf svenskes senere Ytringer synes at maatte sluttes, at denne nu sandsynligviis efter Svein Jarls, maaske endog efter Sven Tjugeskeggs Død, fornyede den Fordring paa hele Norge, som han allerede efter sin Fader Erik Sejrsæls Død maa have haft, da Erik efter hvad vi have seet, optraadte i Harald Gormssøns Sted og som hans Efterfølger[3]. Bønderne i Viken talte især meget mellem hinanden om det ønskelige i at en fuldkommen Fred
- ↑ At Ragnvald Jarl, uagtet han var Sigrid Storraades Brodersøn, en Tidlang maa have været fordreven fra sit Jarledømme, og maaske har opholdt sig i Rusland, er ovenfor antydet, S. 442, Note 1.
- ↑ Den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 41, Fagrskinna, Cap. 95.
- ↑ Se herom nedenfor, hvor Olaf svenskes Samtale med Hjalte Skeggessøn og Ingegerd fortælles. Herpaa tyder og at Hjalte bragte Olaf svenske Landøre. Imidlertid kunne vistnok Udtrykkene tildeels fortolkes om de Dele af Norge alene, hvilke Sviakongen efter Svoldrslaget havde faaet.
