Den øvrige Deel af Vinteren tilbragte Olaf paa Oplandene, deels paa Vejtsler, deels, som man og maa formode, hos Sigurd Syr[1]. Saasnart Vaaren nærmede sig, begyndte han at samle en Hær, thi han vidste, at Svein Jarl ej var ledig, og at den afgjørende Kamp snart forestod. Olaf skal have faaet meget Folk fra Kongerne paa Hedemarken; ligeledes sluttede mange Lendermænd og mægtige Bønder sig til ham, blandt dem Ketil Kalf paa Ringenes i Skaun (Stange), hvilken siden spiller en ikke ubetydelig Rolle i Olafs Historie. Ligeledes fik han Folk fra Raumarike og hans Stiffader Sigurd Syr stødte til ham med en stor Skare. Med denne Hær drog han ud til Viken for at faa Skibe og paa dem drage videre sydefter. Han havde om Vinteren ladet bygge et Skib, som kaldtes Skegge eller Karlshøvde, fordi Stavnen var prydet med et Menneskehoved, som han selv havde udskaaret, og som sidenefter længe opbevaredes i Norge og skal have været brugt paa de Skibe, Høvdingerne selv styrede[2]. Det Sted i Viken, hvor Skibet byggedes, og hvor Olaf indskibede sig, var rimeligviis fremdeles Dramnsfjorden, hvor hans Knerrer, efter hvad vi ovenfor antoge, maa have været oplagte. Efter en Angivelse, der dog trænger til nærmere Bekræftelse, skal Olaf i alt have haft 30 Langskibe, to Skejder og hine to Knerrer, hvilke tilsammen vel kunne have rummet en Hær af henved 1500 Mand[3], men i alle Fald neppe flere end Jutul, skjønt det rigtignok siges, at han havde meget og vakkert Folk. Da han var sejlfærdig, styrede han ud efter Viken, og lagde for det første ind ved Tunsberg.
Imidlertid havde Svein Jarl opbudt Leding over hele Thrøndelagen, og faaet en betydelig Styrke samlet. Hertil var ogsaa hans Svoger Einar Thambarskelve behjelpelig. Lendermændene, af hvilke der paa denne Tid var mange i Norge, og som tildeels nedstammede fra Harald Haarfagre,
- ↑ Thjodrek Munk, Cap. 15 siger udtrykkeligt, at Olaf ved Tilbagekomsten til Oplandene fra Throndhjem overvintrede hos Sigurd Syr, men han fremstiller rigtignok hans Besøg i Throndhjem som om det skede umiddelbart efter hans Sammenstød med Haakon Jarl i Sjaudungssund. Det er ovenfor omtalt, hvorledes de yngre Afskrifter af Olaf den helliges Saga, i aabenbar Modsigelse med hvad de selv senere fortælle om Olafs Throndhjemstog, lade ham opholde sig om Julen hos Sigurd. Den eneste Maade at forlige de forskjellige Beretninger paa, er at antage, at Olafs Tog til Throndhjem maa have været overmaade skyndsomt, hvad der og synes at ligge i Sagens Natur.
- ↑ Snorre, Cap. 45, Fagrskinna, Cap. 93. Den legendariske Saga, Cap. 26. Det er kun i denne, saa vel som paa et andet Sted i Fagrskinna (Cap. 107), at Navnet „Skegge“ forekommer; maaske det dog kan hidrøre fra en Misforstaaelse af et Sted i Sighvats Vise, se nedenfor S. 535 Note.
- ↑ Flatøbogen, se Fornm. S. V. S. 169.
