Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/553

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
527
Sighvat Skald.


Bedrifter, deels, og især, fordi han tidligt kom i det fortroligste Forhold til Olaf, og tog en virksom og betydelig Deel i de fleste politiske Forhandlinger, der fandt Sted under Olafs og hans Søn Magnus’ Regjering. Sighvats Fader, Thord, kaldet Sigvaldaskald, fordi han i længere Tid havde opholdt sig hos Sigvalde Jarl og efter hans Fald hos hans Broder Thorkell den høje, blev under Olafs Krigstog i Vesten ogsaa kjendt med ham, kom i hans Tjeneste, og forblev siden hos ham[1]; hans Søn Sighvat, der imidlertid havde været opfostret paa Island[2], var just kommen derfra til Throndhjem med andre Kjøbmænd samme Høst som Olaf kom did. Da Sighvat hørte at hans Fader var hos Kongen, opsøgte han ham strax; han havde digtet et Kvad om Kongen, som han udbad sig Tilladelse til at fremsige; denne fik han efter nogle Vanskeligheder, da Olaf, der sandsynligviis ikke yndede Hentydningerne til den gamle Gudelære, i Førstningen ej vilde høre ham eller lade digte om sig. Men da han først havde hørt Kvadet, syntes han saa godt derom, at han gav ham i Brageløn en Guldring, der vejede Mark Guld, og gjorde ham til sin Hirdmand. Sighvat fremsatte ogsaa sin Forbøn for Islændingerne i et Vers, thi han var, som det siges, saa aldeles skabt for Skaldekunsten, at det endog faldt ham lettere at tale i bunden, end i ubunden Stiil[3]. Om hans Forbøn frugtede, nævnes ikke: man skulde dog formode det, da Sighvats Indflydelse paa Kongen stedse var meget stor.

Olaf fik dog ingen Julero i Nidaros. Svein Jarl og Einar besluttede at overfalde ham der, siden han ej, som de ventede, havde slaaet sig til Ro paa Steinker. De samlede Folk, og med den forholdsviis betydelige Skare af tyve (store) Hundreder eller 2400 Mand droge de fra Stjørdalefylke den øvre Vej, altsaa gjennem Selbu, over til Gauldalen, hvorfra de stevnede udefter den sædvanlige Vej til Nidaros. Det var og nær lykkets dem at komme uforvarende paa Olaf, men heldigviis fik dog de Mænd, denne havde sat til at holde Hestevagt oppe paa Gaularaasen (Byaasen), saa betids Øje paa dem, idet de kom fra Gauldalen, at de i Hast midt om Natten kunde faa advaret Olaf, der strax lod sine Mænd vække, og skyndte sig med dem ombord paa Skibene, medtagende Vaaben, Klæder og hvad de ellers i en Hast kunde faa fat paa. Men saa yderligt var det, at Jarlens Mænd allerede kom til Byen, som Olafs Skibe roede ud af Aaen. Efter

  1. Det er let at forstaa, hvorledes Thord, naar han opholdt sig hos Thorkell, kunde blive kjendt med Olaf, thi Olaf selv var, som vi have seet, i Følge med ham.
  2. Nemlig hos Thorkell paa Apavatn i Aarnes Syssel.
  3. Olaf d. hell. Saga, Cap. 157. Snorre, Cap. 170.