Paa denne Tid var der, som vi allerede tidligere have nævnt, flere Fylkekonger paa Oplandene, hvoraf de fleste nedstammede fra Harald Haarfagre, og, som det synes, især hørende til den alfhildske og snefridske Linje. Paa Hedemarken var der to Brødre, ved Navn Rørek og Ring; de skulle have været Sønner af Dag, hvis Fader Ring igjen var en Søn af Harald Haarfagre og Alfhild[1]. I Gudbrandsdalen var der en Konge ved Navn Gudrød; han har sandsynligviis boet i den sydlige Deel, da vi snart efter finde Dale-Gudbrand som den egentlige Herre i den nordlige. Der var tillige en Konge paa Raumarike, som derhos herskede paa Thoten og Hadeland; ligeledes var der en Konge i Valdres. Alle disse smaa Konger lod Sigurd indbyde til en Sammenkomst oppe paa Hadeland. De indfandt sig alle, ligeledes Olaf. Sigurd aabenbarede dem Olafs Forsæt, og bad dem om at staa ham bi. Han forestillede dem, hvor nødvendigt det var at faa Danernes og Sviarnes Herredømme afkastet, og at man nu i Olaf havde den rette Mand dertil. Han fortalte dem om Olafs mange og berømmelige
- ↑ I Olaf den helliges Saga, Cap. 186, Snorre, Cap. 210, opstilles det ovenfor angivne Slægtskabsforhold; jvfr. ovenfor, 1ste B. S. 582, 583, nærv. B. S. 16, Note 2, S. 287. I Eimunds Thaatt (Fornm. S. V. 267) udgives Rørek for Rings Søn, ej hans Broder, hvilket vistnok er en Fejl. Man maa for øvrigt ej forestille sig disse Konger, som om de virkelig herskede over de nævnte Fylker. Deres Stilling var kun som Sigurds; de vare Konger i, ikke over Fylkerne. Naar der tales om en Konge paa Raumarike, der tillige herskede paa Thoten og Hadeland, bør man saaledes ikke tænke sig at han har haft noget egentligt Herredømme, men kun betydelige Besiddelser i det nordlige Raumarike og de tilstødende Dele af Hadafylke, hvortil ogsaa Thoten hørte. Kongen paa Valdres har vel ligeledes haft sine største Besiddelser i Land, der hørte til Hadafylke, siden han senere (Cap. 73) omtales under Benævnelsen „Hadelands Konge“. Overhoved synes man langtfra at have været paa det rene med, hvorledes det hang sammen med disse Konger. Den legendariske Saga Cap. 24 slaar Forhandlingerne med Oplandenes Konger sammen med deres senere Tilfangetagelse, og omtaler 1l Konger, Fagrskinna Cap. 93 synes tildeels ogsaa at gjøre det samme, men nævner 9 Konger.
hos Sigurd kun i allerstørste Korthed. Da nu den vidtløftige Beretning heller ikke er belagt med Citater af Skaldenes Vers, maa der vistnok altid være Spørgsmaal om dens Paalidelighed. Fremstillingen er paa den anden Side saa livlig, og den indeholder saa mange charakteristiske Detailler, at man heller ikke vel kan antage den for opdigtet. Den maa derfor staa ved sit Værd, og Hovedtrækkene maa i det mindste ansees for tilforladelige. Det er umuligt, at alle disse Enkeltheder, f. Ex. om Sigurds Dragt, endog kunde have været opbevarede, naar de ikke grundede sig paa Øjevidners Beretninger. Besynderligt er det især, at alle de nævnte Sagaer vide at fortælle om at Sigurd hver anden Dag bevertede Olafs Mænd med Kjød og Øl, hver anden med Fisk og Melk. Den legendariske. Saga omtaler, at Olafs Mænd undrede sig derover; dette have de senere Haandskrifter udspundet til en større Vidtløftighed, og lade Olaf opholde sig hele Julen hos Sigurd, uagtet de selv senere fortælle at han mod Julen drog til Throndhjem.
