omsvævede Sønnen, ogsaa straale tilbage paa ham, neppe kan have været nogen mægtig Vasalkonge, men alene en Godsejer med Kongenavn – hvis han ikke netop kort før sin Død fik Forleninger i det vestlige Viken af
bekrigede England førend 3 Aar efter Svens Død. Men Henførelsen af denne til 1008 er upaatvivlelig kommen ved Misforstaaelser af enkelte, af Skaldene opbevarede Begivenheder i Olafs Liv. At Olaf deeltog i Slaget paa Ringmarahede og Belejringen af Canterbury have vi seet Ottar og Sighvat udtrykkeligt angive. Men den egentlige Anfører i disse Slag var Thorkell den høje, til hvem altsaa Olaf, som ung og mindre berømt, har sluttet sig. At han sluttede sig til ham, siges ogsaa udtrykkeligt i den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 9, 17, og i Flatøbogen (Fornm. Sögur. V. 155, 156), og fra den første er det og kommet ind hos Snorre, Cap. 9. At Olaf kæmpede i Thorkells Skare, er altsaa vist, kun have Skaldene, som sædvanligt, ladet ham spille en altfor fremtrædende Rollen. Da Thorkell understøttede Ædhelred efter Svens Død 1014, kan man vel sige at ogsaa Olaf bidrog til at skaffe denne Riget igjen, kun at dette senere er urigtigt henført til Aarene 1009–1012. Men da nu Thorkell virkelig ankom 1009, og følgelig Olaf med ham, har denne Omstændighed maaske forledet Sagaskriverne til at lade Svens Død indtreffe før, altsaa 1008 eller 1009. Der var imidlertid, hvad man af den legendariske Olafs Saga, Flatøbogen og Hist. Norv. kan se, ogsaa et Sagn om at Olaf skulde have været i Forbund med Knut, hvilket rimeligviis deels grunder sig paa Mag. Adams urigtige Angivelser II. 49, deels, som det nedenfor skal vises, paa den Omstændighed, at Olaf virkelig en kort Stund opholdt sig i England samtidigt med Knut. De, som troede herpaa, have maaske forvexlet Thorkell med Knut, derved fik de Knut til England 1008 eller 1009, og maatte følgelig rykke Svens Død tilbage til 1005 eller 1006; dette er altsaa Grunden, hvorfor disse Aar findes i den leg. Saga, og Flatø-Annalerne. Muligt ogsaa at en urigtig Læsemaade af 29 (xxix) istedetfor 34 (xxiv) om Knuts Regjeringsaar, regnede tilbage fra 1035, har udøvet nogen Virkning. Den legendariske Olaf den helliges Saga er endog gaaet faa vidt, at lade Olaf, der ved sin Ankomst til England skulde være 13–14 Aar, fødes 992 eller 993. Der er ogsaa andre Omstændigheder, hvoraf de kunde tage fejl. Thorkell den høje drog, som Encom. Emmæ siger, til England 1009 for at hevne sin Broder, denne Broder nævnes ej, men det maa, som vi have seet, være Sigvalde. Anden Gang (1015) drog han til England med Knut, tildeels for at hevne sin anden Broder Heming, der imidlertid var dræbt (se ovenfor S. 478). Disse to Herjetog have enkelte Sagaer aabenbart forvexlet, fornemmelig den leg. Olafs Saga, (Cap. 9) og Flatøbogen, der lade Thorkell stride i Forening med Knut og Olaf for at hevne Heming; med andre Ord, Thorkells Krig 1009–12 og Knuts 1015–16 slaaes sammen. Thorkell tilligemed Olaf forsvarede London 1013; Knut belejrede det siden 1016; disse Begivenheder ere og forvexlede, da de nærmere Omstændigheder, Chron. Sax. angiver ved den sidste Belejring, i Olaf den hell. Saga umiskjendeligt henføres til hiint Forsvar, medens derimod den legendariske henfører den til Knuts Angreb, og Flatøbogen, der ogsaa benytter denne, baade veed at fortælle om Olafs Forsvar og Knuts senere Angreb omtrent paa samme Maade. Men derved tabes 3 Aar, (nemlig 1013–1016), netop Forskjellen mellem den rette og urette Tid for Knuts Tog, ligesom man ved hiin Beregning taber 6 Aar, netop Differentsen mellem Svens rigtige Dødsaar 1014 og det urigtige 1008. Erik Jarl stred ved Ringmarahede 1016, og Thorkell
