Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/509

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
483
Erik Jarls Død.


mandie hos sin Broder Richard, og hun skjenkede ham sin Haand, imod hans Løfte om at sikre de Børn, der fødtes af deres Egteskab, Tronfølgen. (1017, August)[1]. Efterat nu en betydelig Skat, der var paalagt de overvundne, nemlig 72000 Pd., foruden 10500 Pd. af London alene, var inddreven, drog den største Deel af Hæren hjem til Danmark, medens Knut blev tilbage med 40 Skibe (1018). I det følgende Aar fulgte han selv efter, og blev en Vinter (1019–1020) hjemme, hvor hans Broder Harald imidlertid var død[2], og hvor han uden Modsigelse hyldedes.

Erik Jarl vendte ikke tilbage til Norge, men forblev i England. Omstændighederne havde forandret sig. Olaf Haraldssøn havde, som vi snart skulle se, bemægtiget sig Riget, og forjaget baade Svein og Haakon, hvilken sidste endog havde maattet aflægge Ed paa, ej at gjøre Olaf Norges Herredømme stridigt. Erik nævnes i engelske Diplomer lige indtil Aaret 1024, og fra 1019 ved Siden af sin Søn Haakon. Efter 1024 nævnes Haakon fremdeles, men ikke længer Erik[3]. I Aaret 1023 eller Begyndelsen af 1024 maa han altsaa være død. Hans Dødsmaade fortælles eens i alle de Sagaer, der nærmere omtale ham; han skal, just som han stod i Beredskab med at gjøre en Pilegrimsrejse til Rom, eller var kommen hjem fra en saadan Rejse, have ladet sin Drøbel skære, hvilket voldte en Blodstyrtning, der endte hans Liv. Men et Steds tillægges det, at en af de Tilstedeværende skal have raadet Lægen til at skære saa meget af, at det ikke oftere skulde behøves, og at Lægen nu skar altfor dybt; den, som gav dette Raad, skulde efter nogles Sigende være Knut selv, efter andres en Mand, der i sin Tid havde været med Kong Olaf Tryggvessøn paa Ormen lange[4]. Fortællingen er imidlertid yderst tvivlsom, skjønt der rigtignok ogsaa andensteds tales om at Erik, i det mindste for en Tid, var kommen i Unaade hos Knut, ligesom det tillige fortælles at Thorkell den høje paa Knuts Anstiftelse blev dræbt[5]. Det er ej at undres over, om Knut har mistænkt disse mægtige Mænd for at ville gjøre sig uafhængige.

    ved „Malesclodus“. Om en Forbindelse mellem den russiske og den engelske Kongeslægt paa disse Tider vidner ogsaa det Giftermaal, som senere fandt Sted mellem Harald Godwinssøns Datter og den russiske Storfyrste Vladimir, Jaroslavs Sønnesøn. Mere herom nedenfor.

  1. Chron. Sax. ved 1017. Encomium Emmæ, S. 490.
  2. Sandsynligviis 1018, se Langebek Scr. I. S. 159, Note.
  3. Kemble, Cod. Dipl. Ævi anglosaxonici, Tom. 4. Her findes Yric dux i No. 728 (1018), Yric dux tilligemed Hacun dux i No. 729, 730 (begge af 1019), Yric dux i No. 734 (1022); tilligemed Hacun dux i 739 (1023); i No. 741 (1024) forekommer Hacun dux, men ej længer Yric.
  4. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 266. Det er Fagrskinna (Cap. 85) som lader Erik være hjemkommen fra sin Romerrejse.
  5. Chron. Sax. fortæller ved 1021, at Thorkell blev gjort utlæg af Knut, men