Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/499

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
473
Jomsvikingerne tage Tjeneste som Thingmannalid.


mellem Thorkell og Ædhelred har sandsynligviis lagt Grunden til det saakaldte Thingmannalid, eller staaende Hær, som Kongerne i England, baade de angliske og danske, underholdt til Landets Forsvar lige indtil den nordmanniske Erobring. Thi kun faa Aar derefter finde vi allerede Thingmannalidet omtalt med dets tvende Vaabenpladse, Londons Borg, og Slesswick i Nottinghamshire, og med Jomsvikingerne Heming, Thorkells Broder, og Eilif Thorgilssøn, som deres Høvdinger[1]. Da vi derhos i de særegne Love, der gjaldt for Thingmændene, gjenkjende flere af de meest charakteristiske, der i sin Tid vare gjeldende for Jomsvikingernes Samfund, bliver det klart, at Overeenskomsten mellem Ædhelred og Thorkell egentlig har beslaaet i, at han fremdeles som en Kondottierehøvding med Levningerne af Jomsvikinge-Samfundet traadte over i Ædhelreds Tjeneste[2]. Hvad der har forledet ham til at forlade Jomsborg, om det har været den polske Kong Boleslavs, eller Kong Svens Erobringer, er nu vanskeligt at sige, men man kan ane, at det har været en Følge af de Bevægelser i og ved Vendland, med hvilke ogsaa Olaf Tryggvessøns Tog og Svoldrslaget stod i Forbindelse. Thingmannalidet vedligeholdtes sidenefter ved Hvervning af Krigere fra forskjellige Lande, dog meest af Nordboer eller, som det heder, af Folk, der hørte til den danske Tunge[3].

Det her beskrevne Tog, saa vel som de senere Kampe, Thorkell bestod i Ædhelreds Tjeneste, have for os en særegen Interesse, da vi af vore egne Sagaer erfare, at Kong Olaf den hellige i sine tidligere Ynglingeaar deeltog deri. Herom ville vi i det følgende komme til at handle nærmere. Vi erfare ellers heraf, at foruden Jomsvikingerne selv, ogsaa andre Vikinger, sandsynligviis fra alle de nordiske Lande, have sluttet sig til Thorkells Hær.

Thorkell havde kun et Aars Tid været i Ædhelreds Tjeneste, da Kong Sven atter landede i England. Det skal især have været Efterretningen om Thorkells store Held og Fremgang, som lokkede ham og hans byttelystne Høvdinger did tilbage. Da han var færdig til at drage afsted med den samlede Hær og Flaade, bekjendtgjorde han, at han ved Magt og List vilde underkaste sig England[4]. Han medtog sin ene Søn Knut, den senere saa

  1. Jomsvikinga Saga, Cap. 50–52. Knytl. Saga, Cap. 7, S. Olaf den hell. Saga, i Fornm. S. 5te B. S. 156. Se ovfr. S. 101. Heming og Eilif som Thorkells Medanførere nævnes ogsaa hos Florents (ved 1009), og hans Efterfølgere.
  2. Se herom ovenfor S. 109. Naar det heder i Chron. Sax., at af den samlede Flaade 45 fulgte Thorkell, de øvrige adspredte sig, skulde man næsten tro, at Jomsvikingeflaaden ogsaa nu oprindelig bestod af 60 Skibe.
  3. Fagrskinna, Cap. 199.
  4. Encom. Emmæ, S. 475, 476. Da det af den storartede Udrustning, Sven nu bragte istand, kunde synes som om det ikke tidligere har været hans bestemte Hensigt at erobre hele England, men kun en Deel, maaske ogsaa kun at herje og ud-