og han skulde ride ned for at begive sig ombord, snublede .Hesten med ham, saa at han faldt af og slog sin Fod. Da sagde han: „det er mig ej forundt at opdage flere Lande“, og vendte tilbage igjen. Leif sejlede derimod afsted, og kom først til det Land, Bjarne Herjulfssøn sidst havde seet. De roede til Landet for at undersøge det, men fandt intet Græs; en Række af Jøkler begrændsede Horisonten, og nedenfor dem syntes de kun at der var ligesom en eneste Helle. Dette Land, sandsynligviis det nu saakaldte Labrador, kaldte Leif Helleland, og forlod det som lidet indbydende; de sejlede videre, og kom til et andet Land, som de ligeledes undersøgte, og fandt fladt og skovbevoxet, med jevne Strande og hvide Sandstrækninger. Leif kaldte det Markland (d. e. Skovland); efter Beliggenheden at dømme maa det være det nuværende Nova Scotia. De sejlede videre med Nordøstvind i en Dags Tid, og kom da atter til Land, hvor de først fandt en Ø, som de besøgte, og hvis Dug de troede at finde sødere end alt andet, de hidtil havde smagt. Derfor sejlede de ind mellem Øen og et fremspringende Nes; uagtet det i Ebbetiden var meget grundt, saa at deres Skib stod oppe, gave de sig dog ej Tid til at vente paa Floden, men vadede i Land, saa hidsige vare de paa at undersøge Egnen. Siden fik de Skibet sluttet op gjennem en Aa til et Vand, hvor de kastede Anker. De bare deres Tøj op af Skibet, byggede Boder, og lavede sig til at forblive der om Vinteren. Man fandt Lax i Overflod, større end de hidtil havde seet den; der kom ingen Frost om Vinteren, og Græsset visnede kun lidet: det forekom dem, at Kvæget kunde gaa ude den hele Vinter, og de fandt Landet derfor saare indbydende. Forskjellen mellem Dag og Nat var der mindre end paa Grønland og Island. Paa Vintersolhvervsdagen var Solen oppe omtrent fra Kl. 7 om Morgenen til Kl. 4 om Eftermiddagen. Denne Angivelse antyder en Polhøjde af mellem 41 og 42o N. Br.; og det kan derfor neppe være nogen Tvivl om, at det opdagede Land var den fremspringende Deel af Massachusetts, hvis yderste Punkt er Nesset Cape Cod. Da de vare færdige med Opførelsen af Hytterne, forordnede Leif at det halve Antal Folk hver Dag skulde blive hjemme, og den anden Halvdeel derimod vandre ud paa Opdagelser, dog uden at skille sig ad. En Dag savnedes en Mand ved Navn Tyrker, tydsk af Herkomst, der længe havde været i Erik redes Huus og taget sig meget af Leif i hans Barndom. Leif holdt meget af ham, og blev derfor ilde tilmode, da han ej kom med de andre. Han begyndte strax selv tolvte at lede efter ham, men de havde ikke gaaet langt, førend de mødte ham, næsten forvirret af Glæde; han talte først en Tidlang paa Tydsk og skabte sig heel underligt; siden talte han Norsk, og berettede at han havde fundet Viinranker og Viindruer. Da Leif tvivlede derpaa, sagde han at det var ganske sandt, thi han var selv fød i Egne, hvor Viinranken voxede. Nu lod Leif sine Folk skiftes til at samle Viindruer og hugge Viinranker, saa
Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/483
Denne siden er korrekturlest
457
Viinlands Opdagelse.
