paa Aftenen havde indfundet sig en smuk, men fattigt klædt Kone, med et spædt Drengebarn, og en gammel Mand med en liden Dreng, for at bede om Nattely, men at han havde jaget dem bort, fordi han ej kunde udstaa Tiggere; dog troede han, at de havde faaet Herberge hos hans Nabo Thorstein paa Vide. Disse Ord hørte en af Thorsteins Huuskarle, der havde været ude i Skoven, og paa Tilbagevejen, da han kom forbi Bjørns Gaard og saa en Deel fremmede Gjester, havde standset der en Stund for at se hvad der var paafærde. Alt dette fortalte han Thorstein, da han var kommen hjem; og førend endnu den sidste Trediedeel af Natten var omme, vækkede Thorstein sine Gjester og bed dem med en barsk og uvenlig Tone at vakte sig bort. Denne barske Tone havde han dog kun paataget sig, saa længe Andre vare tilstede; da de vare komne ud paa Vejen, talte han venligt til dem, og sagde dem Aarsagen, hvorfor han endelig maatte se til at faa dem bort, nemlig fordi Gunnhilds Udsendinger hvert Øieblik kunde ventes. Han gav dem en Ledsager for at føre dem gjennem Skoven ned til Mjøsen[1], hvor han raadede dem til at skjule sig mellem Rørene paa en sivbegroet Holm, indtil deres Efterstræbere vare borte. Tidligt om Morgenen red Haakon med sit Følge fra Bjørn ud i Bygden, og spurgte efter Aastrid paa hver Gaard, saaledes ogsaa hos Thorstein. Denne sagde at der havde været nogle Fremmede paa Gaarden den Nat, men at de allerede før Dag vare dragne afsted gjennem Skoven. Haakon bad ham gaa med dem og hjelpe dem at lede, da han bedst kjendte alle Smuthul i Skoven. Thorstein gjorde saa, og raadede dem til at sprede sig og søge hver for sig.
- ↑ Det er kun Odd Munk, der udtrykkeligt nævner Mjøsen. De øvrige (Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 44, hos Snorre Cap. 1) nævne kun „et Vand“. Det er dog tydeligt nok, at dette Vand maa være Mjøsen, da Heredet Skaun, hvor Gaarden Vide laa, ej kan være noget andet af de flere Hereder ved Navn Skaun i Norge, end Skaun paa Hedemarken eller Stange Præstegjeld, da Navnet Vide ikke findes i noget andet. Her gjenkjendes det derimod i det endnu saakaldte Nord-Vie eller Nord-Vide, i det 13de og 17de Aarhundrede, et Herresæde omtrent ¼ Miil fra Akers-Viken i Mjøsen, hvor der endnu findes flere sivbegroede Holmer. Bjørn Eiterkveisas Gaard har, som Munthe (l. c.) troer, rimeligviis været det nærliggende Ottestad. Men hvis saaledes det Skaun, hvortil Aastrid kom efter en lang Dagsrejse til Fods, og Haakon efter en kort Rejse til Hest fra Ofrestad, er Stange paa Hedemarken, kan Ofrestad neppe være at søge længere derfra end i det højeste 6–8 Mile. Munthe har derfor tænkt sig at Ofrestad er den samme Gaard som Offigstad i Øyer, men denne Gaard ligger dog noget vel langt borte fra Skaun (9 Mile) og skrives desuden i ældre Dokumenter Ufeigstader. Snarere kunde man maaskee med Lange (Nor, II B. S. 491) tænke paa Afrekstad i Sudreim paa Raumarike, men da vilde det igjen blive noget underligt at Erik skulde have ladet Aastrid tage Vejen over Hedemarken. Unegteligt var det meest rimeligt at søge Ofrestad enten paa Land, i Vardal eller Egnen deromkring. Navnet „Vide“ (á Viðum) findes ellers meget forvansket i de fleste Haandskrifter (Vizcom, Viðzlom o. s. v.)
