han gav ham da sine egne nye Skarlagens Klæder og en Guldring, der vejede en Mark. Fra Dublin drog Gunnlaug til Orknøerne, hvor han kvad et Digt til Ære for Sigurd Jarl, der gav ham en sølvbeslagen Øxe. Fra Orknøerne sejlede han til Kongehelle, og drog derfra ind i Gautland, hvor han kvad et Æresdigt for en Jarl i Skara, ved Navn Sigurd[1], og opholdt sig hos ham om Vinteren. Her kom der ved Juletid Sendebud fra Erik Jarl i Norge med Gaver; de tilbragte Julen der, og der var megen Lystighed. En Dag begyndte Sigurds Mænd og de norske Sendebud hver at rose sine Herrer; Gauterne paastod at Sigurd, Nordmændene, at Erik var den berømmeligste. De toge Gunnlaug til Voldgiftsmand, og han kvad strax et Vers, hvori han ubetinget tillagde Erik Fortrinet paa Grund af hans store Bedrifter i Østen. Da Nordmændene efter Julen kom tilbage til Erik med Gjengaver fra Sigurd Jarl, fortalte de ham Gunnlaugs Dom, og Erik følte sig saa smigret derved, at han erklærede, at Gunnlaug nu frit skulde kunne opholde sig i hans Rige.
Fra Skara drog Gunnlaug til Kong Olaf svenske i Uppsala, der ogsaa tog venligt imod ham. Hos Olaf opholdt sig paa denne Tid en anden islandsk Skald, Rafn Anundssøn fra Mosfell, ligeledes af fornem Æt: hans Moder og Skafte Lovsigemands Moder vare Systre. Gunnlaug og Rafn vare i Førstningen gode Venner; men deres Forfængelighed bragte dem snart paa en spendt Fod med hinanden. De havde hver digtet et Kvad til Kongen, og bade ham paa een Gang om at maatte foredrage det. Da Kongen gav sit Samtykke, paastod Gunnlaug at han vilde kvæde først, Rafn paastod dette tilkom ham, fordi han havde været der længer end Gunnlaug.
- ↑ Det er merkeligt, at Gunnlaugs Saga her omtaler Sigurd som Jarl i Vester-Gautland og boende i Skara. Thi vi have allerede seet, at Jarlen Ragnvald Ulfssøn, Sigrid Storraades Broder, var Vestergautlands Jarl paa Olaf Tryggvessøns Tid, og vi finde ham atter som saadan i den første Tid af Olaf den helliges Regjering; vi erfare desuden udtrykkeligt af Olaf den helliges Saga, Cap. 170, at Ragnvald boede i Skara. Det skulde saaledes synes som om Ragnvald den hele Tid havde været Jarl i Skara, og som om Gunnlaugs Saga følgelig havde fejlet ved at nævne Sigurd. Og dog har denne Saga vistnok Ret. At Ragnvald var traadt i en saa nær Forbindelse med Olaf Tryggvessøn, at han egtede hans Syster og lod sig døbe, maa ganske vist have været anseet af Sigrid Storraade som et Forræderi, og trods at Ragnvald var hendes Broder, har hun vist faaet sin Søn Olaf til at fordrive ham og indsætte Sigurd i hans Sted. At Sigurds Navn ikke ved en simpel Uagtsomhed er kommet ind i Stedet for Ragnvalds, sees deraf at Erik og han indbyrdes sendte hinanden Gaver: en saadan Forbindelse kunde aldrig finde Sted mellem ham og Ragnvald, Olaf Tryggvessøns Svoger. Men efter Sigrid Storraades, maaske ogsaa Sigurds Død (han siges udtrykkeligt at have været en gammel Mand) maa Ragnvald, efter flere Aars Fraværelse være kommen tilbage: hvor han for øvrigt i den Tid har opholdt sig, vides ikke. Maaske i Rusland, hvorhen han siden tyede.
