halve Deel tilkom dem; at han havde tilføjet dem alle flere Beskæmmelser, som det ej var at vente at de roligen vilde taale, jog at han derfor maatte være belavet paa at faa deres retmæssige Harme at føle. Sigmund svarede at disse Trusler ej skulde forurolige hans Nattesøvn.
Den samme Sommer, da Sigmund og Thore tilligemed Einar Sudrøing en Dag vare dragne over til lille Dimun, for at hente Slagtekvæg, bleve de var, at Thrond og hans Frænder, tolv i Tallet, landede paa Øen, sterkt bevæbnede. Sigmund lod sig ikke herved forskrække, men aftalte kun med Thore og Einar, at de, naar Thrond nærmede sig, skulde løbe hver til sin Kant, men samles ved Opgangen til Øen, hvor Baadene laa, førend deres Angribere kunde indhente dem. Saaledes skede det. Sigmund traf en af Thronds Mænd, der var sat paa Post ved Opgangen, og dræbte ham, medens Thore fældte en anden, der var sat til at passe paa Fartøjets Landtoug. Nu hoppede Sigmund ned paa Stranden, hvor han endnu dræbte en af sine Forfølgere, vadede derpaa ud til Fartøjet, kastede ved Thores Hjelp en Mand overbord, der var efterladt til Bevogtning, og roede afsted med Thronds Baad, medens Einar imidlertid havde skudt deres egen ud, og roede i denne. Thrond og de øvrige af hans Flok befandt sig saaledes tilbage paa den lille Klippeø uden noget Fartøj, hvorpaa de kunde komme bort. De saa sig nødte til at antænde Baal for at give deres Nød tilkjende. Det var Sigmunds Hensigt at samle flere Folk for at kunne overmaade dem og tage dem til Fange. Men da han kom tilbage til Øen, var det for silde. Man havde bemerket Nødsignalet, og sendt Baade til Øen, saa at Thrond og hans Følge ved hans Ankomst allerede vare borte. Thrond lod sig ikke afskrække ved dette uheldige Forsøg. Længer ud paa Sommeren, da Sigmund drog om for at opkræve Landskyld, som sædvanlig kun med Thore og Einar, saa han i et trangt Sund Thrond, atter selv tolfte styre imod sig. Men han roede raskt imod dem, og bød Thore og Einar at hugge Vanterne over paa deres Fartøj, medens han selv af alle Kræfter stødte til det med en Fork; derved lykkedes det ham at hvælve det, saa at Kjølen vendte i Vejret, og fem Mand af Besætningen druknede. Thore vilde nu at man skulde dræbe de øvrige, der søgte at redde sig ved Svømning; men Sigmund sagde at det var nok at beskjemme dem, saaledes som man nu havde gjort. Paa denne Maade slap Thrond ogsaa denne Gang derfra med Livet, og han skal selv have sagt, at Sigmund bar sig saare uforstandigt ad, idet han ej benyttede Lejligheden til at dræbe dem alle. Han skal endog have erklæret dette for et Tegn paa, at det nu var forbi med Sigmunds Held[1].
- ↑ Færeyingasaga, Cap. 33, 36.
