Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/416

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
390
Olaf Tryggvessøn.

Men Erik Jarl sagde saa at enkelte hørte det: „om end Olaf Tryggvessøn ikke havde større Skib end dette, vilde dog ikke Sven kunne vinde det fra ham med hele Danehæren“. Dette sidste store Skib var Ormen skamme; det lagde ligeledes bi, saa vel som de øvrige i dets Følge. Alle skyndte sig nu ombord og toge Tjeldingerne ned, medens Høvdingerne fremdeles bleve staaende og fortsatte Samtalen. Da saa de atter tre store Skibe komme sejlende, og derpaa et fjerde, endnu større. Det havde i Forstavnen et stort, lueforgyldt Dragehoved, som straalede vidt og bredt i Solskinnet; man undredes over dets Længde, thi det varede en god Stund efter at Forstavnen var kommen frem, inden Bagstavnen viste sig. Da tvivlede ingen paa at dette var Ormen lange. Men, heder det, ved dette Syn blev ogsaa mangen Mand taus, og Frygt betog den store Hob, thi dette store Skib førte i sit Skjød mangen Mands Undergang „Dette herlige Skib“, sagde Erik Jarl, „passer sig for slig Konge som Olaf Tryggvessøn, thi om ham siges det med Sandhed, at han udmerker sig lige saa meget fremfor andre Konger, som Ormen lange fremfor andre Skibe[1]“.

Da Olaf Tryggvessøn saa at Tranen, Ormen skamme og de øvrige Skibe lagde bi, styrede han til Luvart for dem, og spurgte, hvad dette skulde betyde. Det blev sagt, at der var Ufred paa Færde, og at han gjorde bedst i at fly. Men han svarede agter fra Løftingen, hvor han stode „ned med Sejlet, og standser Farten; endnu har jeg aldrig flyet i nogen Kamp;

  1. Olaf Tr. Saga, Cap. 250. Snorre, Cap. 111. Fagrsk. Cap. 76. Odd Munk, Cap. 63. Odd Munks Beretning herom synes egentlig at ligge til Grund for alle de andres, især Fagrskinnas, der stemmer næsten Ord til andet med den. Mest afvigende er Snorres, som dog øjensynligt har søgt at raade Bod paa den Modsigelse, der indeholdes hos Odd Munk, for saa vidt denne (Cap. 62) lader Olaf, efter at han havde sendt Ledingstropperne bort, kun beholde 11 Skibe tilbage, medens han derimod i Cap. 68 lader 16 Skibe sejle forbi Øen. Vistnok fortæller han i Cap. 62, at Aastrid, som ovenanført, ledsagede Olaf med mange Skibe, og faar saaledes ud at Olaf, ifølge det ogsaa af ham citerede Vers af Halldor uchristne, havde 71 Skibe, men denne Fortælling er aabenbart urigtig, thi ifølge Halldors Vers, der og citeres hos Snorre (Cap. 40), i Olaf Tr. Saga, Cap. 245 og Fagrsk. Cap. 75, havde Olaf og Sigvalde tilsammen 71 Skibe. Da det nu ifølge de fleste Vidnesbyrd synes vist, at Olaf i Slaget kun havde 11 Skibe, har Snorre og Olaf Tr. Saga rettet Fejlen ved at lade, den første to, den anden fem Skibe sejle forud tilligemed en Deel mindre Skibe, førend de 11 sidste kom; Snorres Udtryk i Cap. 111 ere dog saa kortfattede, at den samme Modsigelse tildeels ogsaa synes at findes hos ham. Odd og Fagrsk. ere noget forvirrede i deres Beretninger om Sigvaldes Færd. De fortælle, at han roede ud til Tranen med hvidt Fredskjold, og underrettede Thorkell om Bagholdet førend han bad ham følge Kysten; det første var unødvendigt, det andet urimeligt, thi om Bagholdet kan han ej have ytret et Ord førend alle andre Midler til at faa Olafs Skibe til at styre ind havde slaaet fejl.