Kongen, men sejlede stedse i Nærheden af ham. Han havde faaet hemmeligt Bud om at den fiendtlige Flaade vilde vente indenfor Svoldr, og at han altsaa havde at lokke ham did. Han raabte derfor over til Olaf, og tilbød sig at sejle lidt forud, for at vise de største Skibe Vejen, hvor der var dybest mellem Øerne, da han nemlig var nøje bekjendt med disse Farvande. Herimod havde Olaf intet at indvende, og lod ham sejle foran, medens han selv fulgte efter med de største af Skibene; de mindre vare allerede langt forud. Sigvalde havde selv 11 Skibe, men det ene, en 16-sædig vendisk Snekke, skal ikke egentlig have tilhørt ham, men hans Hustru Aastrid, der havde afsendt den for at være Olaf til Hjelp i paakommende Tilfælde[1].
De forenede Fyrster tilligemed Høvdingerne i deres Flaade og store Skarer af Hæren gik imidlertid op paa Øen, hvor de med Utaalmodighed spejdede efter Olafs Skibe. Det var jo muligt, at Sigvaldes lumske Plan ikke var lykkets, og at Olaf havde taget en anden Vej: i dette Tilfælde var hele deres Møje spildt, i det mindste for denne Gang, og Hæren begyndte allerede at knurre over den lange Uvirksomhed. Men snart saa de til deres store Glæde en Deel af de mindre norske Skibe komme forbi og sejle ud ad Havet til; de kunde altsaa vente at Olaf selv snart vilde følge efter. Omsider kom et stort og prægtigt Skib. Allerede ved Synet af dette troede begge Kongerne, at det var Ormen lange. Men Erik Jarl sagde at Ormen lange vist var meget større og anseligere: og han havde Ret, thi dette Skib tilhørte Eindride af Gimse, Einar Thambarskelvers Fader[2]. Efterhaanden kom flere store Skibe, det ene større end det andet, og hver Gang troede Sven at det var Ormen lange og vilde begynde Angrebet, men Erik Jarl paastod stedse, at denne maatte være meget større, og bad ham endnu at holde sig rolig, thi man var bedst tjent med, at saa mange af de store Skibe, som muligt, sejlede bort uden at merke til Forræderiet og følgelig uden at deeltage i Kampen. Paa denne Maade droge foruden Eindrides Skib endnu fire andre forbi, nemlig de der tilhørte Kongens Halvbroder Thorkell Nefja, og hans tre Svogre Thorgeir, Hyrning og Erling Skjalgssøn. De tre førstnævnte vare dog ej selv ombord, da Thorkell Nefja styrede Ormen skamme, og Thorgeir og Hyrning befandt sig paa Ormen lange hos Kongen; Erling derimod styrede selv sit Skib, og havde ingen Anelse om at han nu sejlede fra sin Svoger, for aldrig mere
- ↑ Olaf Tr. Saga, Cap. 248. Snorre, Cap. 110, 122. Odd Munk (Cap. 63) lader Aastrid selv følge Olaf med mange vendiske Skibe.
- ↑ Saavel Olaf Tr. Saga som Odd Munk og Fagrskinna nævner her Styrkaar af Gimse, Einars Farfader, medens Snorre har Eindride. Men da Styrkaar vistnok paa denne Tid var død, og desuden Odd, hvis Beretning nærmest ligger til Grund for Fagrskinnas, og tildeels for Olaf Tr. Sagas, paa et andet Sted kalder Einar en Søn af Styrkaar, maa Snorre her have Ret.
