og som nu kaldtes Ormen skamme (d. e. korte). Det var et almindeligt Sagn, endog i flere Aarhundreder derefter, at Ormen lange var det bedste og kostbareste Skib, som nogensinde havde været bygget i Norge. At det virkelig maa have været udmerket smukt og usædvanligt stort, sees saa vel af den Opsigt, det gjorde, hvor det viste sig, som og af den Angivelse, at den Deel af Kjølen, der under Opførelsen berørte Græsset, var 74 ældre Alen, eller omtrent 56 af vore nuværende Alen langt, at den paa hver Side førte 53 Aarer, og at hvert Halvrum var beregnet til at rumme 8 Mand, foruden dem, der befandt sig i Løftingen og Stavnene, saa at Besætningens Antal vistnok bar oversteget 600. Som det Skib, paa hvilket Olaf Tryggvessøn foretog sit sidste berømte Tog og kæmpede sin sidste mindeværdige Helte-Kamp mod sine overmægtige Fiender, var Ormen lange fremfor ethvert andet Skib, vor ældre Historie omtaler, vundet Navnkundighed og Interesse. Dens Navn er uadskilleligt knyttet til Olafs, og den magiske Glands, der hviler over Olafs Navn, udbreder sig derfor ogsaa over Ormens[1].
Vi have allerede lejlighedsviis berørt flere af de æventyrlige Beretninger, hvormed den for Christendommens Indførelse taknemmelige Efterslægt har udsmykket Olaf Tryggvessøns Historie. Foruden dem gives der mange flere, der til at være fuldkomne Legender kun mangle, at Olaf selv skulde være en Helgen. Han fremstilles mere som et overnaturligt Væsen, der kan gjøre Mirakler og af guddommelig Inspiration gjennemskuet alle skjulte Ting baade fjern og nær, end som et almindeligt Menneske; der siges ogsaa etsteds ligefrem, at flere, da der længe efter Olafs Tid blev Tale om ham, i flere Henseender tvivlede om, hvor vidt han kun var et jordisk Men-
- ↑ De ovennævnte Tal-Angivelser findes deels i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 223, jvfr. 232, deels hos Snorre, Cap. 95, jvfr. Cap. 102, deels hos Odd, Cap. 49. Angivelsen om at den Deel af Kjølen, der berørte Jorden, var 74 Alen lang, savnes i Olaf Tr. Saga, men findes hos Snorre, og er af denne øjensynligt hentet fra Odd Munk, Cap. 49, hvor den ogsaa findes, og det saaledes, at man tydeligt kan skjønne, at Maalet er taget efter de Spor af Bedingen, som endnu et Par Aarhundreder senere skulde findes ved Ladehamren, eller, som det nøjere angives, inde i Viken indenfor Ladehamren, hvor der var Ly for Vejr og Bind. Flatøbogen meddeler et Sagn, ifølge hvilket Odin, i Skikkelse af en gammel Mand under Navnet Forne, skaffede et Kjøltræ, hvilket man hidtil ej havde kunnet sinde stort nok, men at Olaf lod Træet undersøge, og deri fandt en Edderorm, som efter Odins Bestemmelse senere skulde have gjennemboret Skibet; at Træet nu blev indviet af Biskoppen og benyttet, og at Skibet efter hiin Orm kaldtes „Ormen“. ( Olaf Tryggv. Saga, Skaalh. udg. II.]] S 228–230). Flatøbogen meddeler ligeledes paa et andet Sted, aabenbart efter Odd Munk, hiin Angivelse om de 74 Alen, og tilføjer den anden, om de 52. Aarer paa hver Side, ligeledes fra Odd (l. c. S. 273). Fagrsk. (Cap. 72) nævner ogsaa 31 Rum. Hist. Norv. fol. 106 angiver derimod 80 Halvrum (spatiola), og 160 Roere. Ágrip (Cap. 17) nævner 32 Rum.
