Thangbrands Iver og Nidkjærhed var, om end i flere Stykker forfejlet, dog oprigtig, og skjønt der rigtignok ankedes over at han foer frem med Kamp og Haardhed, er det dog et stort Spørgsmaal, om han ikke, naar det kom til Stykket, just derved vandt manges Agtelse. Han maa derfor stedse betragtes som en merkelig Personlighed, og hans Navn bør finde en hæderlig Omtale. Paa Island erindrede man ham dog mere som den myndige Voldsmand, end som den ivrige Religionsforkynder. Endnu 277 Aar derefter, da en fra Norge afsendt Prest bragte den norske Konges Budskab, der sigtede til at indskrænke Biskoppernes Anmasselser, sagde de islandske Gejstlige at det nok var Thangbrand, som anden Gang var kommen til Island[1]. Overhoved veltede man alt det odiøse ved den hele Sag over paa Thangbrand, medens man derimod vænnede sig til at mindes Olaf Tryggvessøn, fra hvem dog alt egentligen udgik, og som i sin Tid havde været haard nok mod Islændingerne i Norge, mere som en Helgen eller et guddommeligt Væsen, end som et Menneske, der kan begaa Fejl; man smykkede ham med alle mulige Dyder og herlige Egenskaber, og omfattede hans Minde med en Kjærlighed, der neppe i hans levende Live blev ham til Deel[2].
Det var et glædeligt Budskab for Olaf, som de første Skibe, der kom fra Island strax efter Althingstiden, bragte, nemlig at Christendommen var antagen paa Øen[3]. Han lod strax blæse til Huusthing, og forkyndte
- ↑ Biskop Arnes Saga, Cap. 18.
- ↑ Dette Minde, siger Odd Munk, (Cap. 37), have Mand paa Island efter Kong Olaf Tryggvessøn, at han har christnet Landet.
- ↑ I Forbindelse med hvad der ovenfor er berettet om Christendommens Indførelse paa Island, er det ogsaa af Interesse, nærmere at bestemme Tiden og Dagen, naar dette skede, og naar Olaf kunde have Bud tilbage til Norge derom. Vi have seet, at Althinget i Aaret 1000 begyndte Thorsdagen den 20de Juni. Samme Dag kom Gissur og Hjalte til Vestmannaøerne. De forbleve der i to Dage, altsaa til den 22de. Rejsen fra Eyjasand til Haaf medtog neppe mere end een Dag, eller den 23de. Fra Haaf drog altsaa Gissur afsted den 24de og kom vistnok om Aftenen til Vellankatla, hvorfra han strax sendte Bud til sine Venner paa Thinget, der rimeligviis indfandt sig hos ham henimod Morgenen. Den 25de red hele Skaren paa Thingpladsen, og Forhandlingerne om Christendommens Indførelse aabnedes Dagen efter, den 26de. Den følgende Dag laa Thorgeir Lagmand i sin Sæng under dyb Grublen. Den 28de maa han have fremstaaet og forkyndt den nye Lov, og det bliver altsaa den 28de Juni 1000, der maa ansees som den rette Dag, da Christendommen indførtes. Forsaavidt noget Skib afgik fra Ørebakke eller andre nær-
at sige, maaske han mener Thorodd paa Ølvus. Det kan neppe være Thorgils Thordssøn, se ovenfor S. 136, da han ej boede paa Ølvus; dog blev han vistnok døbt, enten af Thangbrand eller af Stefne Thorgilssøn Prest (se ovf. S. 136, jvfr. Floamanna Saga, Cap. 20). Kanske det kunde være Thorgils Arsesøn I Reykhole, en Broder af Gudleif, Thangbrands Stalbroder.
