Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/376

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
350
Olaf Tryggvessøn.

som fredløs, men forgjæves Sverting Runolfssøn, en af Gislerne, gjorde ogsaa sit Skib rede, i Haab om at faa Tilladelse til at rejse, men Kongen bød ham i Vrede at forblive hvor han var, og sagde at det var tilpas for Blotmanden, at hans Søn ej fik Lov til at opholde sig hvor han vilde. Med Gissur og Hjalte fulgte en Prest, ved Navn Thormod, hvilken Kongen medgav dem, saa vel som nogle andre Gejstlige. Han gav dem ogsaa tilhugget Tømmer til en Kirke, som han bød dem opføre hvor de først landede. Efter en noget langvarig Overrejse kom de lidt før Althingstiden til Islands sydlige Kyst, ved Durholmaosen i Nærheden af Myrdalsjøkul og Solheimasand. De landede ikke, men der kom Folk roende ud til dem for at høre Nyt fra Norge, og af hine fik igjen Høvdingen Flose Thordssøn, der just var paa Vejen til Althinget, høre at Hjalte var ombord og at hans Broder Kolbein selv holdtes som Gissel tilbage i Norge. Flose fortalte igjen disse Nyheder paa Althinget. Omtrent paa samme Tid landede Gissur og Hjalte ved Horgaøre paa Vestmannaøerne, hvor der stod et hedensk Tempel[1]; det nedbrøde de, for at bygge Kirken i Stedet. Efter at have opholdt sig to Dage paa Øerne, og opført Kirkens Grundvold, styrede de over til Eyjasand strax vestenfor Eyjafjeldsjøklen, men ingen af Egnens Beboere vovede at skaffe dem Heste eller paa nogen anden Maade at komme dem til Hjelp, fordi dette var Runolf Ulfssøns Gode-Distrikt. De maatte derfor sejle videre langs Kysten, indtil de kom til Haaf ved Udløbet af Thjorsaa; der boede en Mand, hvis Søn var gift med Hjaltes Syster, og han gav dem hvad de behøvede[2]. De kunde saaledes tiltræde Rejsen til Althinget, som just nu var begyndt. De gave sig ikke megen Tid til at losse Skibet, men salte strax afsted. Da de kom til Laugardal, ikke langt fra Haaf, overtalte dog Gissur og de øvrige Hjalte som fredløs til at forblive der selv tolfte, indtil Gissur havde skaffet ham Fred. Gissur havde hørt, at

  1. Are frode siger i sin Islendingabok, Cap. 7, at hans Fosterfader Teit, Gissur hvites Sønnesøn, fortalte ham, efter hvad han igjen havde hørt af et Øjenvidne, rimeligviis en af Gissurs egne Folk, at denne tilligemed Hjalte ankom til Vestmannaøerne, da 10 Uger vare forløbne af Sommeren, altsaa netop paa den Tid, da Althinget begyndte, thi Aaret i Forvejen (999) var det just vedtaget at Althinget ej, som før, skulde begynde ved den 9de, men ved den 10de Sommeruges Ende. Denne Uge sluttede i Aaret 1000 med Onsdagen den 19de Juni; Thorsdagen den 30de var det altsaa, at Gissur og Hjalte landede ved Vestmannaøerne.
  2. Njaals Saga, Cap. 105 lader dem strax komme til Ørebakke, hvilket neppe er rigtigt. Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga ere her saa omstændelige og stemme desuden saa godt med Are frode, at man neppe kan tvivle om deres Paalidelighed. Njaals Saga nævner Reydarmule som det Sted, hvor Hjalte lovede at oppebie nærmere Bud fra Gissur; men ogsaa Are frode har „Laugardal“. Runolf Ulfssøn boede i Dal strax østenfor Markarfljot; det Distrikt, hvor hans Thingmænd boede, strakte sig lige til Rangaa.