Slip paa sin Gaard. Saaledes gik det vist ogsaa mange andre, og da de nu i Almindelighed gave Kongerne Skyld for den hele Nød og Ulykke, maa Misfornøjelsen have været ubeskrivelig stor rundt om i Landet. Hertil kom vel ogsaa for en stor Deel hos Mange en vis Harme over Danevældet, uagtet det rette Fædrelandssind neppe endnu kan have været saa udviklet hos Folket, at det just skulde tage sig synderlig nær af at Landet var skatskyldigt eller i politisk Henseende underordnet under et andet. Men det kan ikke slaa Fejl, at der blandt Kongernes umiddelbare Omgivelser maa have været mange Daner, til hvilke Kongerne vel saa meget nøjere sluttede sig, som Undersaatternes Hengivenhed aftog, og dette spendte Forhold mellem Konger og Folk maa igjen have bidraget til at gjøre Kongernes nærmeste Omgivelser mere overmodige og voldsomme, end det ellers vilde have været Tilfældet og plejede at være sædvanligt.
Under disse Omstændigheder kan det neppe engang synes uklogt, at Kongerne efterstræbte Sigurd Jarls og Kong Tryggves Liv, thi Folkets Kjærlighed og Hengivenhed maatte de nu engang have opgivet Tanken om at vinde, og deres Politik maatte fornemmelig gaa ud paa at herske ved Skræk. Først gik det ud over Sigurd Jarl. Det var imidlertid vanskeligt at komme ham paa Livet, da han altid var paa sin Post og havde mange Folk om sig, fordi han ikke troede Kongerne. Gunnhild søgte derfor at overtale sine Sønner til at bruge List. Hun spurgte Harald og hans Brødre, fortælle Kongesagaerne, hvorledes de agtede at lade det gaa med Herredømmet over Throndhjem. „I bære Kongenavn“, sagde hun, „ligesom Eders Forfædre, men besidde kun lidet af Riget og ere mange om dette Lidet; Viken øster have Tryggve og Gudrød, hvortil ogsaa deres Æt paa en vis Maade berettiger dem, men Sigurd Jarl behersker hele Thrøndelagen, uden at jeg kan forstaa hvilken Adkomst en Jarl har til at unddrage Eder Herredømmet over et saa stort Landskab. Det er underligt, at I fare i Viking til fremmede Lande, men lade indenlands Mænd fratage Eder Eders Fædrenearv. Din Farfader Harald, efter hvem du er opkaldt, vilde ikke ansee det for nogen stor Sag at berøve en Jarl Liv og Rige, han som underkastede sig hele Norge og beherskede det til sin Alder-
mere Ejendom paa Øen, indtil han blev Enebesidder af den. Ved denne Lejlighed siges det udtrykkeligt om hans Fader Eyvind, at han ej havde været rig paa Gods og heller ikke besad store Ejendomme. Vi ville imidlertid nedenfor se, at han nævnes som en af Anførerne i Jomsvikingeslaget; hans Fattigdom har altsaa ikke hindret ham fra at optræde som Høvding.
