Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
315
Sven Tjugeskeggs Giftermaal med Sigrid Storraade.

der Sigrids Ledning en saare venlig Forbindelse. At denne fornemmelig var rettet mod Olaf Tryggvessøn, deels for at hevne den Sigrid tilføjede Fornærmelse, deels ogsaa for at skaffe Sven de Besiddelser i Norge, hvorpaa han havde Arvefordringer[1], er let at begribe, og sandsynligviis var det og ved at give Olaf svenske Udsigt til at erhverve Dele af Norge, at Sigrid og Sven fik ham overtalt til at give Slip paa Danmark[2]. Det var naturligt, at ogsaa Haakon Jarls Sønner, Erik Jarl og Sven, sluttede sig til dette Forbund, der gav dem Udsigt til Hevn for deres Faders Drab. Erik havde allerede tidligere traadt i nærmere personlig Forbindelse med Sven, ved at egte hans Datter Gyda, da han, Aaret efter sin Faders Død, og medens Sven just opholdt sig i Danmark, kom tilbage fra et Austervegs-Tog (996)[3]. Og ikke længe efter egtede Sven Haakonssøn Olaf svenskes Syster, Sigrids Datter Holmfrid[4]. Saa

  1. Fagrsk. Cap. 74 nævner udtrykkeligt som Aarsagerne til Svens Fiendskab mod Olaf, at han havde egtet Thyre, og at han „havde sat sig fast i hans Skatland, Norges Rige, som Svens Fader Harald havde lagt under sig“. Omtrent de samme Aarsager lægger Olaf Tryggv. Saga Cap. 244 Sigrid Storraade i Munden, hvor hun ophidser Sven mod Olaf Tryggvessøn.
  2. Om man ej kunde skjønne dette af andet, saa fremgaar det deraf, at Olaf svenske efter Svoldrslaget virkelig fik Besiddelser i Norge. Transaktionen var i Grunden den samme, som den, Haakon Jarl i sin Tid havde foreslaaet med Hensyn til Guldharald. Det er neppe at vente at Olaf svenske, hvor meget han end gik i sin Moders Ledebaand, dog uden mindste Erstatning skulde have opgivet Danmark.
  3. Olaf Tryggv. Saga Cap. 243. Snorre Cap. 97. Fagrsk. Cap. 68.
  4. Ved denne Lejlighed viser det sig atter, hvorledes Ordet mágr, der kan betyde baade Svoger, Svigerfader, Svigersøn, Stiffader og Stifsøn, giver Anledning til Vaklen i Angivelser, ligesom ved Mieczyslav og Olaf Kvaran. Holmfrid kaldes nemlig Olaf svenskes Datter hos Snorre, i hans Olaf Tryggv. Saga Cap. 123 og i hans Olaf den helliges Saga Cap. 89, ligesom i det tilsvarende Sted i Olaf den helliges Saga i Kongesagaerne Cap. 84; hvorimod hun kaldes Olafs Syster i Olaf Tryggv. Saga Cap. 260 (der svarer til det førstnævnte Sted hos Snorre) saa vel som i Olaf den helliges Saga Cap. 43, hvor det endog udtrykkeligt siges at hiin var Datter af Erik Sviakonge. Nu er det vel intet i Vejen for at antage, at Olaf svenske ogsaa kan have haft en Datter ved Navn Holmfrid; men saa meget er vist, at Sven Jarl umuligt kan have været gift med hende omkring Aaret 1000, da hendes Bedstemoder Sigrid endnu var saa ung at hun kunde føde Sven en Datter, den bekjendte Æstrid. Desuden siger Mag. Adam udtrykkeligt (III. 11) om Svens og Holmfrids Datter Gunnhild, der var gift med Sven Ulfssøn, at hun var hans „consobrina“, d. e. Søskendebarn, hvilket alene passer, naar hendes Moder, Holmfrid, og Svens Moder Æstrid vare Søskende eller Halvsøskende. Dertil kommer endelig, at Gunnhild først, som det synes, var gift med den svenske Konge Anund Jakob (Adam af Bremen Schol. 67, jvfr. Langebeks Script. rer. Dan. III. S. 335),