Denne siden er korrekturlest
314
Olaf Tryggvessøn.
berg[1]. Ikke længe efter – enten i det samme eller det følgende Aar – holdt ogsaa Sven Tjugeskegg Bryllup med Sigrid Storraade[2]. Den umiddelbare Følge deraf var, at han omsider fik Danmark tilbage, hvilket Olaf svenske nu overlod ham, siden han var bleven gift med hans Moder; eller rettere, Sigrid selv, som beherskede sin Søn, foreskrev ham vel ogsaa dette Skridt. Dog synes det, som om Sven tillige bar maattet vinde det christne Parti i Danmark, der paa denne Tid vistnok var det hedenske langt overlegent, ved aldeles at forsage Hedendommen, og love oprigtig Hengivenhed for Christendommen[3]. Mellem Olaf svenske og ham oprettedes nu un-
- ↑ Olaf Tryggv. Saga Cap. 195. Snorre Cap. 99. Fagrskinna Cap. 74. Odd Munk, Cap. 42. At Brylluppet stod i Tunsberg, eller maaske rettere paa den nærliggende Kongsgaard Sæim (nu Jarlsberg), siges blot i Olaf Tryggv. Saga; Snorre, der henfører Brylluppet til en senere Tid, omtaler kun et Thing i Tunsberg, hvor Sejdmændene lystes fredløse. – Ogsaa Mag. Adam (II 34) omtaler Olafs Giftermaal med Thyre, hvilken han kalder Thyre; han siger dog ej, at hun var Svens Syster, men kun at hun var fra Danmark, og kalder hende „en overmodig Kvinde, efter hvis Opeggelser han paaførte Danerne Krig“. Saxo gjør Thyre til Svens Datter, og synes ikke at vide noget om, at Olaf egtede hende.
- ↑ Naar Sven egtede Sigrid, er uvist. Vel staar der i Sagaerne, at det skede strax efter at Olaf egtede Thyre, dog er dette temmelig usikkert, ligesom alle de nærmere Omstændigheder ved disse Giftermaal. At det skede før Svoldrslaget i Aaret 1000, er naturligviis afgjort, da Sven ej kunde deeltage i dette Slag, førend han havde erhvervet Danmark tilbage. Baade Mag. Adam og Saxo ere ligeledes enige om at Giftermaalet skede før Svoldrslaget; den første siger ogsaa udtrykkeligt, at Sven giftede sig endnu førend han havde faaet Danmark tilbage, hvilket netop var en Følge af dette Giftermaal. Men da han tillige, som vi have seet, sammenblander Gunnhild, Boleslavs Syster, med Sigrid, sætter han Svens Giftermaal med denne alt for langt tilbage i Tiden, nemlig til hans Ophold i Danmark strax efter Erik Sejrsæls Død, og paa en Tid, da Olaf Tryggvessøn endnu ikke havde friet til hende. Det sandsynligste er virkelig, at Sven ikke egtede Sigrid førend i Aaret 999, mellem hvilket og Aaret 1001 der var en Mellemfrist i de Danskes engelske Krigstog, som Sven har benyttet til at stride mod Olafs og det Forbund, som alle dennes Fiender sluttede med hinanden, er ogsaa vistnok indgaaet umiddelbart før Aaret 1000.
- ↑ Saxo (S. 497–500) taler meget om, hvorledes Sven endelig omvendte sig og blev en oprigtig Christen, forbedret i Modgangens Skole. Men han lægger til, at han derved udsatte sig for det hedenske Folks Had: hvilket passer paa de fornemmere Høvdingers, ej paa det egentlige Folks Stemning. Ogsaa Mag. Adam (II 37) taler om at Sven gik i sig selv, omvendte sig og sluttede et fast Forbund med den svenske Konge til Christendommens Befordring. Hovedhensigten Var snarest den verdslige, at styrte Olaf Tryggvessøn, thi hvor vidt Sviakongen allerede paa denne Tid var christnet – hvad rigtignok flere antage, se Reuterdahls Kirkehistorie I. S. 333–325 – er et stort Spørgsmaal.
