gens Knæsætning, hed Harald, derom ere alle Beretninger enige. Heller ikke tvistes der om, at der foruden ham var to andre Brødre, Gudrød[1], der af Nogle kaldes Gudrød Ljome, og Sigurd Sleva. Fremdeles nævne de paalideligste Sagaer en fjerde Broder, ved Navn Ragnfred, og en femte, ved Navn Erling, hvilken sidste dog i to andre Oldskrifter omtales som falden i Slaget ved Fitje[2]. Dette faar staa ved sit Værd: at han overlevede dette Slag og tiltraadte Regjeringen i Norge med sine Brødre, har meest Sandsynlighed for sig, hvilket ogsaa i det Følgende nærmere vil vise sig.
Harald, den ældste af Brødrene, var, saaledes vidne alle Beretninger, den af dem, der havde meest at sige, og som derfor kan betragtes som den egentlige Overkonge. Men saavel han, som hans Brødre, beherskedes igjen for en stor Deel, ja saa godt som ganske, af deres listige Moder Gunnhild. Hvert Aar laa de desuden ude i Viking, og i deres Fraværelse har derfor hun sandsynligviis ført Regjeringen. Harald skal have været den smukkeste og dygtigste af Brødrene. Hans Skjønhed maa have været usædvanlig stor, siden et Vers er opbevaret om ham, hvor det heder:
Over Ilden paa Graafeld
Øjet dvæler fornøjet[3].
I den Draape, Skalden Glum Geiresøn digtede[4] om ham, heder det etsteds, at han kunde ikke mindre end tolv forskjellige Idrætter eller Legemsfærdigheder[5]. Alle Brødrene, siges der, vare de skjønneste Mænd, sterke og store og vældige Idrætsmænd. Stundom fore de alle tilsammen, stundom hver for sig; de vare grumme og modige, store Stridsmænd og meget sejrsæle[6]. Haralds Mænd, siges der ogsaa etsteds, holdt meget af ham, skjønt han var haard mod Bønderne[7]. Denne Charakteristik er betegnende, thi man seer deraf tydeligt, hvad der tillige fremgaar af Allt, hvad der ellers fortælles om ham og hans Brødre, at de, uden at støtte sig til Folkets Yndest,
- ↑ Gudrøds Navn er ved Trykfejl blevet udeladt, ovenfor i 1 B. S. 756.
- ↑ Nemlig Ágrip Cap. 6 og Hist. Norv. fol. 8 a. Se 1 B. S. 765.
- ↑ Ágrip Cap. 8.
- ↑ Om Glum, se nedf. S. 6.
- ↑ Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 2.
- ↑ Snorre, l. c.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 36.
mark, men dog havde haft og maaskee endnu havde Forleninger i Danmark. Hvis der ej er en Fejl indløben i Skrivemaaden „Hartild“, synes det vistnok som om Forfatteren derved vil antyde en fra Harald Gormssøn (Haroldus) forskjellig Person. Man kunde vel og tænke sig Hartildus som en ved Afskriverens Unøjagtighed eller falsk Lydopfatning bevirket Sammensmeltning af Haroldus Grafeldus (Harfeldus, Hartildus).
