hans Følge var Stefne Thorgilssøn og flere Gejstlige, om hvilke vi siden komme til at tale. Thore fulgte ogsaa med. Olaf tog Vejen om Syderøerne og nordenom Skotland. Men Pettlandsfjorden var paa denne Aarstid (ved Vaarens Begyndelse)[1] ikke farbar, og han lagde derfor med sine Skibe ind i Havnen Aasmundarvaag paa den sydøstlige Kant af Haaø, en af Orknøerne, sandsynligviis for at gaa gjennem et af de roligere Løb mellem Ragnvaldsø og Nossø. Tilfældigviis laa just Orknøernes mægtige Jarl, Sigurd, med tre Skibe i den samme Vaag; han agtede sig over til Katanes. Denne gode Lejlighed til at skaffe sig Sigurds Anerkjendelse som hans Overherre, og at tvinge ham til at antage Christendommen lod Olaf ej slippe sig af Hænderne. Han havde Overmagten, og det kunde derfor ikke nytte Sigurd at prøve nogen Modstand. Olaf lod ham kalde over til sit Skib, og Sigurd indfandt sig strax. Olaf navngav sig strax som hans Lensherre, og fordrede at han skulde antage Christendommen; i dette Tilfælde skulde han beholde Jarldømmet; hvis ikke, skulde han miste Livet. Jarlen valgte det første; efter en Beretning skal han have gjort Vanskeligheder, men Olaf skal da have grebet hans Søn, der var fulgt med ham, og truet med at nedstøde denne for hans Øjne, hvis han ikke strax føjede sig efter det strenge Bud; dette skal have haft den tilsigtede Virkning. Sigurd og alle hans Folk bleve nu døbte, derpaa gik han Olaf til Haande, og bekræftedes af denne i sin Forlening som Øernes Jarl. Men som Gissel og Underpant paa sin Troskab maatte han overlevere Kongen sin nysnævnte Søn, en Dreng ved Navn Hvalp eller Hunde[2], hvilken Olaf lod døbe under Navnet Lødve, og tog ham med sig til Norge. Efter at have ladet nogle Prester blive tilbage hos Jarlen for at undervise og døbe hans Undersaatter, fortsatte Olaf sin Rejse, fik god Vind, og landede endelig ved Øen Moster paa Hørdeland. Her gik han strax i Land, og lod synge Messe for sig i et Telt, hvor han siden ogsaa skal have ladet bygge en Kirke, den ældste i Norge. Thore Klakka gav ham det Raad, at han for det første slet ikke skulde aabenbare nogen af Landets Indbyggere, hvo han var, men skynde sig nordefter saa hurtigt som muligt, for at komme uforvarende over Haakon Jarl, inden denne endnu havde faaet det mindste Nys om hans Ankomst. Dette Raad fulgte Olaf, og sejlede nordefter Dag og Nat, saa hurtigt Vind og Vejr tillode det, uden at Nogen fik mindste Anelse om, at han var kommen. Endelig standsede han i Nærheden af Agdenes ved Indløbet til Throndhjemsfjorden, nær ved et
