paa denne Tid skal have været sendt ud til ham af Haakon Jarl, saaledes som vi nedenfor ville se. Det er saare merkeligt, at Svens Navn aldeles ikke forekommer i Traktaten. Dette viser at Olaf bar sluttet en Separatfred, hvori Sven ej var indbefattet; og da Fredstraktaten tillige indeholder den Betingelse, at Olaf og hans Mænd, saa længe de forbleve i Landet, skulde understøtte Ædhelred mod hvilken som helst „Skibshær“, der angreb England, maa følgelig et fiendtligt Forhold have opstaaet mellem Olaf og Sven. Dette stemmer nøje med Saxos Udsagn, at Olaf bortviste Sven, da denne anraabte ham om Hjelp. Sven skal derpaa ifølge Mag. Adams og Saxos Udsagn først have søgt Tilflugt hos Ædhelred, men forgjæves, derpaa hos den skotske Konge, med bedre Held. Saa meget er vist, at vi i 994 finde ham i de skotsk-irske Farvande, da han i dette Aar herjede Man[1].
Olaf blev, som det heder, modtagen af Kongen selv fra Biskoppens Haand i Andover. Dette vil ikke sige, at Kongen stod Fadder til hans Daab, men at han var tilstede ved hans Konfirmation, og løste det hellige Bind af hans Pande[2]. Altsaa var Olaf virkelig allerede døbt, førend han sluttede Forliget, og Sagaernes Beretning, at han blev døbt i Syllingerne, bliver saaledes meget sandsynlig[3]. Man tør maaske endog antage, at hans Iver for Christendommen har gjort ham tilgængeligere for de engelske Fredsforslag, og mindre venligt stemt mod den fra Christendommen frafaldne Sven.
Det synes vistnok noget underligt, at hverken Sagaerne eller Skaldene omtale disse hans Bedrifter i England, eller i alle Fald kun løseligt berøre dem. Men denne Taushed eller Ufuldstændighed kan ikke opveje de engelske Aarbøgers samtidige Beretninger, og man har desuden ogsaa ved andre Lejligheder Exempler paa, at Skalde og Sagaer kun løseligt og unøjagtigt have berørt de Bedrifter, deres Helte udførte i fremmede Lande.
Olafs Giftermaal med Gyda kan ikke betvivles, især da en virkelig eller foregiven Søn af dette Giftermaal, Tryggve, senere fremtræder. Men at hun skulde være en Syster af den gamle, i 980 afdøde, Olaf Kvaran, er usandsynligt, og aldeles umuligt er det, hvad Sagaerne fortælle, at Olaf skal have opholdt sig hos Olaf Kvaran i Dublin. Olaf Kvarans Søn Sigtrygg er vist her for-
- ↑ Brut y Tywysogiun, S. 851. Caradoc fortæller noget mere om Svens Bedrifter, idet han tillige lader ham herje Wales, men ved Sammenligning med Brut y Tywysogion ser man, at han alene vilkaarligt har sammenkjedet dettes afbrudte og ikke indbyrdes sammenhængende Notitser.
- ↑ Florents (S. 582) har udtrykkeligt confirmari ab episcopo fecit.
- ↑ Naar Thjodrek Munk her forresten nævner Abbed Bernhard som den, der døbte Olaf, synes han at have hentet dette ved en Misforstaaelse fra Mag. Adam, II. 51, 55.
