Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/252

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
126
Haakon Jarl.

til Svithjod, hvorhen hans Moder Aastrid og hans Fosterfader Thorolf havde bragt ham, forat han kunde undgaa Gunnhild Kongemoders Efterstræbelser[1]. Da de havde opholdt sig her i to Aar, fik Aastrid, som det fortælles, Lyst til at drage til sin Broder Sigurd, der stod i den russiske Storfyrste Valdemars eller Vladimirs Tjeneste og nød stor Anseelse af ham. Det er muligt, at hun for en stor Deel bestemtes dertil af Frygt for at Haakon Jarl, som nu var bleven Herre i Norge, vilde fornye Efterstræbelserne efter Olaf, der maatte være lige saa farlig for ham, som for Gunnhilds Sønner[2]. Haakon den gamle, hos hvem hun opholdt sig, skaffede hende med Søn og Følge Plads paa et Kjøbmandsskib, der skulde til Gardarike. Men paa Overfarten bleve de overfaldne af Vikinger fra Estland, der bemægtigede sig Skibet med Gods og Folk. Af Folkene dræbte de nogle, de øvrige skiftede de mellem sig tilligemed Godset, for at bruge eller sælge dem som Trælle. Paa denne Maade bleve Moder og Søn skilte fra hinanden. Aastrid var i Førstningen for saa vidt den heldigste, som hun blev bragt til et Trællemarked i Estland, eller som det ogsaa berettes, i Vendland, hvor en rig og højbyrdig Kjøbmand fra Viken, ved Navn Lodin, gjenkjendte hende trods hendes flette Klæder og forgræmmede Udseende, og løskjøbte hende paa den Betingelse at hun skulde egte ham, hvori hun gjerne samtykkede[3]. Olaf, hans Fosterfader Thorolf og dennes Søn Thorgils tilfaldt en af Vikingerne, ved Navn Klerkon, som dræbte Thorolf, der syntes ham for gammel til at han kunde have nogen Nytte af ham, men bragte begge Drengene til Estland og bortbyttede dem her til en Mand ved Navn Klerk for en god Buk. Ikke længe efter bortbyttede igjen Klerk dem for en god Trøje eller Kappe til en tredie Mand ved Navn Reas, hvis Hustru hed Rekon, og hvis Søn hed Rekni[4]. Den Omhyggelighed og Nøjagtighed, hvormed den gamle Beretning har opbevaret disse Navne, viser hvilken Vegt man lagde paa alle, endog de ubetydeligste Omstændigheder, der vedkom Olaf Tryggvessøns Barndoms- og Ungdoms-Historie, og borger tillige paa en vis Maade for Beretningens egen Troværdighed. Reas skal have viist Olaf megen Godhed, og holdt ham i lige saa megen Agt som sin egen Søn, medens derimod Thorgils blev sat til at forrette Trællearbejde. Sex Aar

  1. Se ovf. S. 23. Dette skulde have været i Aaret 964; Aaret i Forvejen (963) var Olaf fød, samme Aar, hans Fader Tryggve blev dræbt, ifølge den sædvanlige Angivelse i Kongesagaerne; dog maa det ej oversees, at Ágrip ved hans Faders Død lader ham være 3 Aar gammel (Cap. 14); han skulde i saa Fald være fød 960.
  2. Hist. Norv. fol. 9a. siger udtrykkeligt, at det var Haakon, som efterstræbte Olaf.
  3. Olaf Tryggv. Saga Cap. 92; hos Snorre Cap. 58.
  4. I Odd Munks Olaf Tr. Saga, Cap. 1 heder Husbonden Eres, Konen Rechon, og Sønnen Reas.