Sønner og Kaare sluttede det inderligste Venskab, og de fulgte med ham til Sigurd Jarl, hvor de opholdt sig om Vintren. Siden deeltoge de med Jarlen i hans Krig med Skotterne (986), da disse havde gjort Opstand mod ham, saaledes som det ovenfor er fortalt[1]. Til Belønning for deres Tapperhed gav Jarlen dem gode Gaver og gjorde dem til sine Hirdmænd. Ogsaa de to følgende Vintre tilbragte de hos ham, men gjorde i Løbet af den mellemliggende Sommer (987) et Tog tilsammen med Kaare, sandsynligviis for at udvide og befæste Sigurds Jarls Herredømme. Paa dette Tog holdt de et Slag med Kong Gudrød af Man, overvandt ham, og fik stort Bytte. Endelig, efter at have tilbragt tre Vintre hos Jarlen, udbade de sig og fik Tilladelse til at drage til Norge, hvor Kaare lovede at treffe dem lidt senere, naar han kom med Skatterne til Haakon Jarl. Jarlen gav dem et Skib, og de kom med dette heldigt til Throndhjem, hvor Thraain just laa sejlfærdig til Island med Gammen. Men de kom i en uheldig Stund. En Islænding ved Navn Rapp havde gjort megen Ustyr hos Haakon Jarls Ven, Gudbrand i Dalene, og endt med at opbrænde et Gudehuus, som Gudbrand og Jarlen ejede tilsammen, efter at han først havde skilt Thors Thorgerd Holgabruds og Irps Billeder fra alle deres Prydelser[2]. Forfulgt af Jarlens Mænd søgte han at frelse sig ved at komme ombord paa et Skib, og tyede først til Njaals Sønner, som dog ej vilde tage imod ham. Han henvendte sig derpaa til Thraain, som efter nogen Nølen besluttede sig til at hjelpe ham, og skjulte ham ombord paa sit Skib. Kort efter kom Jarlen, og spurgte Njaals Sønner efter Rapp. De tilstode at han var kommen, men negtede at have hjulpet ham, og vilde heller ikke sige hvor han var bleven af. For Sikkerheds Skyld lagde de sine Skibe længer ude under en Ø, rimeligviis Nidarholmen eller Munkholmen, og Jarlen henvendte sig nu til Thraain, hvilken han ej tvivlede paa vilde give ham nøjagtig Besked. Men Thraain anstillede sig ganske uvidende om Rapp og bad Jarlen ransage Skibet. Det skede, men han havde gjemt ham saa godt, at Jarlen ej kunde finde ham. To Gange til blev der ransaget, og mellem hver Gang lod Thraain Rapp skifte Plads. Han blev ikke funden,
- ↑ See ovenfor S. 134.
- ↑ Njaals Saga, Cap. 88. Beretningen herom er i Njaals Saga saare mistænkelig. Hvis Sagaen ved den her nævnte Gudbrand mener Dale-Gudbrand, røber den et stort Ubekjendtskab med Stedsforholdene, thi Gudbrands Gaard og Gildehuus omtales, som om det kun skulde have ligget et kort Stykke Vej fra Lade. Det vilde altsaa blot være Hovedomstændighederne, hvorved vi her kunne holde fast. Underligt er det ellers, at ogsaa Thorleif spake, som vi have seet, siges at have boet paa Oplandene, medens han dog egentlig synes at have boet i Orkedalen. Det tør saaledes maaske nok hænde, at saavel det øvre Orkedal som Gauldal og Selbo undertiden have været regnede til Oplandene og de saakaldte „Dale“, og at den her nævnte Gudbrand ej er den egentlige Dale-Gudbrand.
