Han plejede ved slige Lejligheder ofte at have 30 Mand og Heste i sit Følge, og at opholde sig paa de fleste Steder i 6 Dage. Han førte sig saaledes ganske op, som en Jarl eller Konge; den eneste Forskjel var kun, at han manglede Titelen. Dette Gjesteri faldt naturligviis Thingmændene meget tungt, thi de maatte føde den Skare, han saaledes førte med sig, og det lykkedes dem tilsidst at bringe det dertil, at han ikke tog mere end ti Mand med sig. Neppe vilde vel mange Høvdinger paa den Tid have viist sig saa eftergivende, men Gudmund var, skjønt stolt og skinsyg paa sin Magt, dog ualmindeligt human og velvillig. Om Gudmund er der mange Beretninger, og alle vidne om hans store Magt og Anseelse. Han skal have været Haakon Jarls Hirdmand. Hans Broder Einar, der, efter at være flyttet til Tveraa, sædvanligviis kaldes Einar Tveræing, var meget snu og forstandig, men langt fra saa ædel og højsindet som Gudmund. Om Einar fortælles det, at han plejede at iagttage Solens og Stjernernes Gang og forstod sig godt derpaa, at han selv ofte var ude om Nætterne for at betragte Himmellegemerne, og at han tillige gav sin Faarehyrde den Befaling nøje at lægge Mærke til dem, og fortælle ham, hvad han hørte og saa. Mellem Gudmund og Einar var ikke altid den bedste Forstaaelse, dog stode de hinanden bi i alle vigtigere Sager. Det er merkeligt nok, at en af de faa Gange, Gudmund virkelig kom tilkort i en Retstrætte, var mod Thorkell Kravla, og det endog førend denne blev Gode; i Oldtiden kunde man ikke forklare sig dette uden ved at antage at Trolddom var med i Spillet. Thorkell var i et Bryllup bleven skammeligt drillet og fornærmet af en ung Nar ved Navn Gløder, Gudmund den mægtiges Systersøn. Han dræbte ham, som venteligt var, og Gløders Farbroder Thorgils lagde derfor Sag an imod ham til Althinget, idet han sikrede sig hans Morbroder Gudmunds Bistand, skjønt denne ikke egentlig havde Lyst til at befatte sig dermed, deels fordi han ansaa Thorkell for en dygtig Mand, deels fordi Gløder selv havde forskyldt sin Død. Thorkell skal nu have begivet sig til den berømte Spaakone Thordis fra Spaakonefell for at faa Hjelp af hende. Han skal have betalt hende to Hundreder i Sølv, og hun skal til Gjengjeld have laant ham sin sorte Hættekaabe og givet ham en Stok, med den Forskrift at han, iført Kaaben, skulde blande sig i Gudmunds Flok, og med Stokken tre Gange berøre hans venstre Kind. Han gjorde saa, og Gudmund, som allerede havde begyndt paa Sagen, skal med eet have forglemt den, saa at den blev afviist som ikke ordentligt forfulgt. Derpaa, heder det, gik Thorkells Beskyttere hen til Gudmund for at tilbyde Forlig og Pengebøder, hvilket han strax tog imod, dog saaledes, at han ej skulde kunne paabyde Lands- eller Hereds-Forviisning. Da dette var urokkeligt aftalt, skal Thordis have ladet Thorkell berøre Gudmunds højre Kind med Stokken, og nu skal han have sandset
