land[1], havde han holdt sig rolig paa Island, hvor han udøvede en overordentlig Indflydelse i hele sin Kreds, og derfor neppe engang fik Lejlighed til at lægge den Stridbarhed og Kampfærdighed for Dagen, der i saa høj Grad udmerkede hans yngre stormfulde Dage. Hans Børn vare nu voxede til, og forbandt sig ved Giftermaal med anseede Ætter paa forskjellige Kanter af Landet. Saaledes var hans Stifdatter og Broderdatter Thordis bleven gift med Grim Svertingssøn paa Mosfell, der senere paa sine gamle Dage blev Lovsigemand[2]. Hans egen Datter, Thorgerd, egtede (966) den oftere omtalte Olaf Paa, Høskuld Dalakollssøns Søn, strax efter hans Hjemkomst fra Norge, og boede med ham paa det prægtige Hjardarholt. Egils Søn Thorstein blev gift med den smukke Jofrid, en Datter af den forhen omtalte Gunnar Livessøn. Hun var tidligere paa en heel romantisk Maade bleven gift med Tunge-Odds Søn Thorodd, der egtede hende mod Faderens Vilje, hvilken var forbitret paa Gunnar Livessøn for den Iver, hvormed han havde taget sig af Blundketils Søns, Hersteins, Sag. Men allerede næste Sommer efter Brylluppet havde Thorodd forladt sin unge Hustru for at løskjøbe sin fra Island forviste Broder af Fangenskab, uden nogensinde at vende tilbage igjen[3]. Thorstein var Egils yngste Søn, og han gjorde ikke saa meget af ham, som af sine to ældre Sønner, Gunnar og Bødvar, men begge disse bleve ham ved en tidlig Død berøvede. Især elskede han Bødvar, og han var derfor utrøstelig, da denne omkom ved et Ulykkestilfælde paa Borgarfjorden. Beretningen derom viser Egils Charakteer fra en ømmere Side end vi ellers have lært ham at kjende, og indeholder tillige rørende Træk af Familielivets Inderlighed og det kjærlige Forhold mellem Forældre og Børn. Bødvars Lig drev i Land ved Einarsnes. Egil red selv ned for at søge det, og fandt det strax. Han tog det op, satte det i sine Knæ, og red med det ud til Digranes til Skallagrims Høj, lod den aabne, og lagde Bødvar ned ved Siden af Skallagrim, hvorefter Højen atter tillukkedes. Medens han var tilstede ved denne Syssel, skal Sorgen saaledes have bespændt ham, at hans Klæder revnede. Derpaa red han tilbage til Borg. Solen var just ved at gaa ned: han lagde sig i sit Sænge-Aflukke, skød Lemmen før, og tilbragte saaledes hele Natten, den følgende Dag, og Natten derefter, uden at ville lukke op for sig, og uden at smage Mad eller Drikke: Ingen turde tale til ham. Da lød Aasgerd sende et Iilbud
- ↑ Se ovenfor 1ste B. D. 751.
- ↑ Grim Svertingssøn var Lovsigemand fra 1002–1004. Da ellers Thordis senest maa være fød ved 927, eftersom hendes Fader Thoralf døde i dette Aar (se o. 1 B. S. 699), maa hun enten have været mange Aar ældre end Grim, eller og maa denne, da han blev Lovsigemand, have været mindst 75 Aar gammel.
- ↑ Se Hønsethores Saga.
