magt og havde andre Jarler under sig, ligesom ogsaa fremmede Skribenter give ham Kongetitel. Denne førte han dog ikke selv, da hans hele Æt, ifølge det gamle, forhen meddeelte Sagn om Kong Herse, der antog Jarletitel for at kunne hænge sig af Sorg over sin elskede Hustru Vigdas Død, satte en Ære i at kaldes Jarler og ikke vilde antage Kongenavn. Hans kongelige Myndighed viser sig ogsaa deri, at Norges Skatlande, Orknøerne og Færøerne, erkjendte hans Højhed og betalte ham Skat. Men idet vi nærmere omhandle disse vigtige Bilandes Forhold til Norge paa denne Tid, bliver det ogsaa nødvendigt at kaste et Blik paa de Begivenheder, som der havde tildraget sig siden Harald Graafelds Død.
Det er ovenfor[1] nævnt, at Erik Blodøxe, Dronning Gunnhild og deres Sønner lige siden den førstes Fordrivelse fra Norge havde et sikkert Tilhold paa Orknø, saa ofte de vare i Nød, at Jarlen Thorfinn Hansakljufs Søn Arnfinn var gift med Eriks og Gunnhilds Datter Ragnhild, at Gunnhild og hendes Sønner endog maa antages, saa længe de opholdt sig paa Øerne, at have haft det egentlige Herredømme der, og at Gunnhild efter al Rimelighed der endte sine Dage. Ragnhild, hendes Datter, viste sig en saadan Moder værdig. Efter at Thorfinn Hausakljuf, der skal have været en mægtig Høvding, var død, voldte hun selv, det siges ikke hvorledes, hans Søn og sin Mand Arnfinns Drab i Myrkhoel (Murkle) paa Katanes, og egtede derpaa hans Broder, Haavard den aarsæle, der nu blev Jarl og skal have været en god Høvding, hvis Tilnavn viser, at Landet befandt sig lykkeligt under hans Herredømme. Men det varede ikke længe, førend Ragnhild blev ked af Haavard, efter at hun ved et Gilde havde seet hans Systersøn, den fra Viking hjemkomne Høvding Einar Klining. Hun forsøgte strax at lokke Einar til at svige Haavard ved at tilbyde ham som Belønning sin Haand og Jarledømmet. Einar modstod Fristelsen en Tidlang, men maatte dog tilsidst bukke under for hendes Overtalelser. Han overfaldt Haavard ved Steinsnes paa Rossø, og dræbte ham efter en kort Kamp[2]. Over denne Nidingsdaad blev imidlertid Einar saa foragtet, at Ragnhild ikke længer vilde vide af ham, men overtalte ved lignende Løfter en anden Systersøn af Haavard, Einar Haardkjeft, til at dræbe ham, under Paa-
