fortælle, fik den vestlige Deel af Viken til Len, da maa det have været paa denne Tid, og maaske netop under Beskyttelse af Erik Sejrsæl, hvis Bekjendtskab han under sit fleeraarige Ophold i Sverige hos Kong Eriks egen Svigerfader Skaguls-Toste nødvendigviis maa have gjort[1]. Men paa den anden Side er det ogsaa heel sandsynligt, at den Glands, der fra Haralds Søn, St. Olaf, straaler tilbage paa Faderen, har gjort Sagnfortælleren tilbøjelig til at tillægge denne en Magt og Anseelse, som han ej besad. I alle Fald ser man ham ikke tage nogen indgribende Deel i Begivenhedernes Gang, og man hører ham ikke videre omtale, førend ved Beretningen om hans Død, der voldtes af hans egen Fostersyster Sigrid Storraade[2]. Harald var bleven gift med Aasta, en Datter af den anseede Gudbrand Kula, der hørte til en mægtig Æt paa Oplandene, og havde tillige fornemme Frænder paa Island; Gudbrand var selv en Systersøn af den tidligere omtalte Viking og Lendermand Anund Træfod, og hans Hustru, Aastas Moder, Ulfhild, var en Datterdatter af Lendermanden Audun Skakul, der igjen var en Dattersøn af den engelske Jarl Hunde-Steinar og Aaluf, Lodbroks Datter[3]. Imidlertid havde Harald i sin Opvæxt været opdragen sammen med Sigrid Storraade, og da hun, skilt fra sin Mand, atter var fri, vaagnede, som det synes, den gamle Kjærlighed hos ham igjen, eller i det mindste fik han Lyst til hendes store Medgift. Paa et Tog, han gjorde i Austerveg, landede han i Sverige og blev strax indbuden til Sigrid, der tog paa det kjærligste imod ham og bevertede ham ypperligt, men trykte dog en Brodd i hans Hjerte ved at lade sig forlyde med, at hun agtede sine Besiddelser i Sverige før lige saa gode som hans Kongedømme i Norge[4]. Dette afholdt ham maaske fra strax at fri til hende; han drog hjem, og var ilde tilmode den hele Vinter. Næste Sommer drog han atter, som han sagde, i Austerveg, men landede i Sverige, og lod Sigrid anmode
- ↑ Se ovenfor, S. 25.
- ↑ Herom jevnfør ovf. S. 53, 57 og 58.
- ↑ Om Audun Skakul se ovenfor, 1ste B. S. 529, Sammenlign Landnáma, II. 32. Grettissaga, Cap. 1. Det vil, af hvad der ovenfor er anført om Erik Bjodaskalles, Olaf Tryggvessøns Farfaders, Æt, sammenholdt hermed, blive indlysende at Aastrid, Olaf Tryggvessøns Moder, og Aasta, Olaf den helliges Moder, vare nær beslægtede.
- ↑ Ogsaa heraf faar man den bestemteste Forestilling om at Harald grønske ej besad det store Len, Snorre og de større Kongesagaer tillægge ham, thi hvor store Besiddelser end Sigrid havde, kunne de dog neppe have maalt sig med hele Viken fra Vingulmark til Lindesnes. Han har sikkert alene været Konge paa Vestfold eller Grønland, og neppe engang med kongelig Myndighed, men alene med kongelig Titel.
Munch. Det norske Folks Historie I. II.
