Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/153

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
127
Erik Sejrsæl i Danmark.

Erik Sejrsæl havde selv tidligere været gift med den forhen omtalte mægtige Skagul-Tostes Datter Sigrid, der formedelst sit Overmod kaldtes Sigrid Storraade, og havde store Privat-Besiddelser, navnlig i Gautland, hvorfor hun og betragtedes som et meget ønskeligt Parti, og overhængtes af mange Friere[1]. Hun var i Egteskabet med Erik bleven Moder til Olaf, der efter Faderens Død blev Konge i Sverige. Der tales endog etsteds om et Giftermaal mellem Erik Sejrsæl og en Datter af Haakon Jarl, ved Navn Aude[2]; men saa lidet man end i hine Tider agtede Giftermaal, og saa hyppige, som Skilsmisser vare, synes dog denne Beretning neppe at kunne forholde sig rigtig; derimod er det vistnok heel sandsynligt, at Haakon har søgt at overholde en venskabelig Forstaaelse med Erik Sejrsæl, og at han neppe har vovet at lægge Hindringer i Vejen for hans Erobringer inden Danevældet.

Rundt omkring Norge havde altsaa Nabofyrsterne saa meget med deres egne Anliggender at bestille, at det ej kunde falde dem ind at forurolige Haakon Jarl, ligesom denne ogsaa klogeligt afholdt sig fra at blande

    at Sven egtede Sigrid. Hun var ogsaa rimeligviis da allerede død. Men da Sven nu virkelig indgik dette Giftermaal med Sigrid, og han og Erik Sejrsæl saaledes paa en vis Maade byttede Hustruer (Erik var rigtignok død, førend Sven egtede Sigrid), opkom derved et saa indviklet Forhold, at Mag. Adam var undskyldt, om han misforstod Kong Sven Ulfssøns Beretning derom, thi baade Gunnhild og Sigrid havde jo været gifte med Erik Sejrsæl. Ved at antage det oven opstillede Forhold vinde vi og den Fordeel, nærmere at kunne bestemme Knut den mægtiges Fødselsaar, nemlig ved 987 eller 988. Det har formodentlig været under Krigen med Sven, at Erik egtede Gunnhild; thi der siges udtrykkeligt i Schol. 25 til Mag. Adam, at Sviar og Slaver ifølge Forliget strede i Fællesskab mod Danerne. Krigen mellem Erik og Sven, der hos Saxo kaldes den skaanske Krig, har vel heller ikke været saa kortvarig.

  1. I den kortere Olaf den helliges Saga og Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga siges det udtrykkeligt, at hun, endog som fraskilt, raadede over Gautland, ligesom den førstnævnte Saga ogsaa tillægger hende endnu en Søn, Emunde. Hendes mange Gaarde udgjorde længe efter hendes Tid endnu et samlet Gods, kaldet Sigridlev, der enten ganske eller for en Deel tilhørte den danske Kongeæt, som nedstammede fra hendes Datter Æstrid.
  2. Odd Munk, Olaf Tryggvessøns Saga. Beretningen er saa urimelig, at den neppe engang behøver at gjendrives. Thi ej alene var Haakon selv yngre end Erik, men man kan ikke engang paavise noget Tidspunkt, naar dette Giftermaal kunde have fundet Sted, med mindre det maatte være enten førend Erik egtede Sigrid, eller efter Gunnhilds Død, da Erik var en ældgammel Mand. En Hentydning dertil findes i den oldnorske Bearbejdelse af Mag. Adams Fortælling om Eriks Erobring af Danmark, der er optagen i Fornmanna Sögur XI. S. 417. Bearbejderen tilføjer en Bemærkning, hvori han søger at forklare Grunden, hvorfor Haakon Jarl ifølge Vellekla sagdes at have stredet mod Kong Otto, nemlig „for at hjelpe sin Ven eller Maag Erik Sviakonge“.