det“[1]. Paa begge Sider ordnedes Skibene, og Anførerne rejste sine Merker. Begge Flaader deelte sig i tre Hovedafdelinger med lige mange Skibe i hver, nemlig 60 paa Nordmændenes, 20 paa Jomsvikingernes Side. I Midten befalede Haakon Jarl mod Sigvalde og hans Broder Thorkell; paa højre Fløj Erik Jarl mod Bue digre og Sigurd Kaabe, og paa venstre Fløj Svein, Haakon Jarls Søn, mod Vagn Aakesøn. Med Haakon vare Høvdingerne Skofte (ikke Tidende-Skofte, der allerede for længe siden var død) og Ragnvald af Ærvik fra Stad. Paa venstre Side af Haakon Jarl, lige overfor Thorkell høje, laa hans Søn Erling, og med ham Jern-Skegge fra Uphaug paa Yrje (Ørlandet) og Styrkaar fra Gimse, de to fornemste Lendermænd nordenfor Stad. Erik Jarl med sit Skib Jernbarden, saa kaldet fordi det var forsynet med en Jernrand og beslaaet med Jern lige til Vandgangen, laa selv yderst paa højre Fløj mod Bue digre; med Erik var Lendermanden Thore Hjort fra Vaagen paa Haalogaland og den djerve Viking Thorstein Midlang; til Venstre for Erik, lige overfor Sigurd Kaabe, laa Sigurd, Haakon Jarls Søn, med den gamle Eyvind Finnssøn og Erlend Steik fra Naumdal, begge Lendermænd. Paa venstre Fløj, hos Svein Haakonssøn, laa Lendermanden Gissur hvite af Valdres og den forhen omtalte Thorkell Leira, Lendermand fra Viken, mod Vagn Aakesøn[2]. Overvegten saavel i Skibe som i Folketal, var paa
- ↑ Af „Velgskagadraapa“, digtet til Ære for Erik Jarl af hans Skald Thord Kolbeinssøn.
- ↑ I Beskrivelsen over Flaadens Opstilling er ligeledes Fagrskinna fulgt, som den, hvis Beretning er meest fri for Selvmodsigelse og Usandsynlighed. Snorres og Olaf Tryggvessøns Sagas Beretning synes vel ved første Øjekast endnu simplere og rimeligere, men bærer maaske just derfor saa meget mere Præget af at være en senere Kritiks Verk Ifølge den bestaar Haakons Hær af de ovennævnte tre Hovedafdelinger, med hver Hovedanfører nævnes kun to Mænd, nemlig med Haakon Thore Hjort og Styrkaar, med Svein Jernskegge og Ragnvald, og med Erik Gudbrand hvite fra Oplandene og Thorkell Leira, hvilket sidste for saavidt klinger rimeligt, som jo Erik netop raadede for en Deel af Viken og Oplandene. Desuagtet fortælle disse Sagaer selv siden, at Thorstein Midlang fra Eriks Skib entrede Bues, hvilket altsaa bestyrker Fagrskinnas Angivelser; det er derhos tydeligt at se, at man ved Flaadens Opstilling ej har taget Hensyn til saadanne Omstændigheder som under hvis Højhed denne eller hiin Høvding stod; at Thorkell har taget Plads mod sin Dødsfiende Vagn, bliver under alle Omstændigheder det rimeligste. „Gudbrand hvite“ smager sterkt af at være en Sammenblanding af Dale-Gudbrand og Gissur hvite af Valdres, hvilken ogsaa de samme Sagaer siden nævne. Jomsvikingasagas Beretning afviger fra begge de ovenanførte, og er den mindst sandsynlige af dem alle. Her er Svein Haakonssøn, tilligemed Dale-Gudbrand og Styrkaar, mod Sigvalde; Jernskegge, Sigurd Steikling fra Haalogaland, og Thore Hjort mod Thorkell; Thorkell Midlang, Hallstein Kerlingebane af Fjale og Thorkell Leira mod Bue digre; Arnmod, hans Søn Arne, og Finn mod Sigurd Kaabe; Erik Jarl, Erling af Skuggen (hvilken vi ovenfor lærte at kjende som
