Høvdinger have aflagt deres Løfter ved et Arveøl der holdtes efter den afdøde Strut-Harald, og at dette Arveøl derved tillige blev deres Bortfærdsøl. Allerede den ældste norske Beskrivelse, som vi kjende af Jomsvikingernes Tog, nemlig den, der indeholdes i et Kvad derom, forfattet omkring Aar 1200 af Biskoppen Bjarne Kolbeinssøn paa Orknø, omtaler Jomsvikingernes Løfter (heitstrengingar), men rigtignok uden at nævne et Ord om Kong Sven eller Kong Harald; der er ikke Tale om nogen anden Harald end Strut-Harald[1].
Til dette Gilde, der maa have staaet i Skaane[2], indfandt Jomsvikingerne sig meget talrigt. Paa 60 Skibe vare de komne fra Jomsborg[3]. Gildet var indrettet paa gammel Viis, og de ældgamle Skikke ved Arveøl overholdtes. Ifølge disse skulde der den første Kveld drikkes mange Skaaler, deels til afdøde Frænders Minde, deels, saa længe Hedendommen varede, til Thor eller andre Guder, efter Christendommens Indførelse til Christi og St. Michaels Minde. Derpaa fulgte Bragafull eller Bragebægeret, ved hvilket de højtidelige Løfter skulde aflægges. Jomsvikingerne havde drukket sterkt, og der var stor Glæde i Hallen. Henreven af den almindelige oprømte Stemning lovede Sigvalde Jarl nu, at han inden tre Vintres Forløb skulde have dræbt Haakon Jarl i Norge, eller jaget ham fra Riget, eller i modsat Fald selv have fundet Døden. Thorkell høje lovede, at han skulde følge sin Broder til Norge og ikke fly fra ham, saa længe Sigvalde selv stred, eller, som det et andet Sted mere udtryksfuldt heder, førend Sigvaldes Skib var to Skibslængder foran ham, hvis Kampen stod til Søs, eller hans Merke borte, hvis Kampen stod til Lands. Bue digre lovede at følge Sigvalde og Thorkell til Norge i Striden mod Haakon Jarl, og ikke fly, førend der laa flere faldne end der stode levende oppe. Sigurd Kaabe lovede at følge sin Broder Bue, og ikke forlade ham, saa længe han selv stred. Vagn Aakesøn lovede at han skulde følge Sigvalde og Bue, og ej komme tilbage til Danmark, førend han havde dræbt Thorkell Leira,
- ↑ Jomsvikingadraapa er trykt i Fornmanna Sögur, 11te Bind S. 162 til 176. Bjarne var Biskop fra 1183 til 1222; da han i sit Kvad taler om Kjærlighed og det idet Hele røber et ungdommeligt Sind, maa man antage det skrevet før 1188. Her tales, som sagt, kun om Harald Jarl, og man skulde virkelig formode at Kong Harald, som den, efter hvem Arveøllet gjordes, er kommen ind ved en Forvexling med Strut-Harald.
- ↑ Fagrskinna nævner Ringsted i Sjæland som den By, hvor Gildet holdtes, men man maa ikke glemme, at paa den Tid, da Fagrskinna nedskreves, var Ringsted at betragte som de danske Kongers Residensstad i Sjæland; Navnet er derfor rimeligviis indsat af Fagrskinnas Afskriver, der antog at Ringsted altid havde været Residens. Naar al Tale om Kong Sven bortfalder, maa Stedet, hvor Gildet holdtes, ogsaa henføres til Skaane.
- ↑ Om Antallet af Skibene ere alle Sagaer enige, undtagen Jomsvikingasaga, der med sin sædvanlige Overdrivelseslyst fatter Skibenes Tal til 180.
