Jarls Syster Tova, og Vesetes Dattersøn Vagn Aakesøn[1]. Det afsidesliggende Bornholm maa saa vel som Gotland vistnok have hørt til de Dele af Norden, hvor den gotiske Nationalitet renest og meest ublandet vedligeholdt sig; vi vide i det mindste, at Bornholm endnu mod Slutningen af det 9de Aarhundrede havde en egen uafhængig Konge, fra hvilken rimeligviis endog Vesete og hans Sønner nedstammede. Under alle Omstændigheder maa den ovenfor skildrede nøjere Forbindelse, hvori Bornholm og følgelig ogsaa Skaane, den nærmest liggende Deel af Fastlandet, stod med den lige over for beliggende Deel af det tydske Fastland og navnlig med Handelsstaden Jumne – en Forbindelse, der egentlig maa være en Levning fra de ældre Tider, da Burgunderne boede saavel paa Bornholm, som paa Kysten søndenfor – have været Aarsag til at vi især se skaanske og bornholmske Høvdinger at optræde som Jomsvikingesamfundets Stiftere.[2] Og da Harald Gormssøn fandt det nødvendigt at holde sig til det gotiske Parti i Danmark mod det nordiske, maatte han allerede derved komme i nærmere Berørelse med de fornemste Jomsvikinger, eller rettere med de Mænd, der efter Erhvervelsen af Jomsborg stiftede hiint Samfund.
Det var dette Samfund, af hvis Magt og Vaabenfærdighed Harald Gormssøn nu benyttede sig for at prøve den sidste Dyst mod Haakon Jarl. Vi nævnte som et i vore Oldskrifter almindeligt Sagn, at de umiddelbart før deres Afrejse til Norge højtideligholdt en stor Fest, hvori de fornemste af Høvdingerne aflagde Løfter om de Heltegjerninger, de vilde udføre i Striden. Ifølge dette Sagn var det Kong Sven, som havde indbudt dem til denne Fest, der skulde være Arveøl saa vel efter hans egen Fader Harald, som efter Jarlen Strut-Harald, og det fortælles endog, at han selv ved denne Lejlighed aflagde Løfte om at erobre England fra Kong Ædhelred. Da Toget imidlertid, efter hvad der nys er godtgjort, fandt Sted før Haralds Død og medens Sven endnu var i Landflygtighed, maa denne Deel af Beretningen tilbagevises som en nyere Forvanskning[3]. Derimod er det i og for sig ej alene ikke urimeligt, men endog i højeste Maade sandsynligt, at Jomsvikingernes
- ↑ Vagn Aakesøn siges vel at være Sønnesøn af Palne-Toke, men dette Slægtregister er, efter hvad ovenfor er anført, tvivlsomt, medens der ej er nogen Tvivl om, at han var en Søn af Thorgunna Vesetesdatter, siden han ogsaa havde en Datter ved Ravn Thorgunna.
- ↑ Se ovf. S. 76. Wikikildens note: Det fremgår ikke av tekstgrunnlaget hvor på siden fotnoten skal plasseres.
- ↑ Beretningen findes hos Snorre, Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 39; i den større Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 86, i Fagrskinna Cap. 51–56 og i Jomsvikingasaga Cap. 37. Snorre og Olaf Tryggvessøns Saga stemme med hinanden, og indeholde øjensynlig een selvstændig Relation, medens Jomsvikingasaga indeholder en anden, noget afvigende, og Fagrskinna staar midt imellem dem begge, skjønt den dog her røber et vist Slægtskab med Jomsvikingasaga, eller Jomsvikingasaga med den.
