der, mod en bestemt Sold og Deel af Byttet efter vundne Sejre, havde taget Tjeneste under en Høvding hvilken de forpligtede sig til at følge med ubetinget Lydighed, hvor som helst han førte dem, idet de tillige lovede hinanden indbyrdes ubrødelig Troskab og Broderskab, og underkastede sig alle
ner ham som den, der nøjagtigst berettede paa Island om Jomsvikingeslaget. Den indeholder en, som det af de nærmere Omstændigheder synes, paalidelig Beretning (se nedenfor S. 123) om Anledningen til hans Tilnavn, hvoraf det sees, at Einar, som just var utilfreds med Jarlen, strax før Slagets Begyndelse truede med at gaa over til Sigvalde, og kvad endog to Vers i den Anledning, hvor Sigvaldes Navn nævnes. Egils Saga Cap. 81 fortæller ogsaa noget herom, og siger, at Einar just havde digtet Vellekla, men at Jarlen ej vilde høre den, førend Einar havde kvædet hine to Vers, af hvilke det ene indeholder Sigvaldes Navn, og saaledes røber sin Samtidighed med Jomsvikingefejden; Jarlen forærede ham ifølge Egils Saga et prægtigt Skjold. Dette Skjold forærede Einar siden Egil Skallagrimssøn, efter hvad man af Egils Saga kan se, en god Stund førend denne blev ganske svag og affældig. Egil døde da han var over 80 Aar gammel; hans Fødsel falder omkring 906; hans Død kan derfor neppe være indtruffen senere end 991. Han var nogle Aar før sin Død blind og affældig; hans Berørelse med Einar Skaaleglam kan derfor endog ej have fundet Sted senere end henved 986, følgelig maa heller ikke Jomsvikingeslaget sættes senere end dette Aar.
e. I Forbindelse hermed maa det anføres, at Olaf den helliges Saga Cap. 50 lader Oplændingekongen Rørek sige, at da Harald Gormssøn og Haakon Jarl bleve uenige, gjorde Jomsvikingerne deres Tog til Norge; hvilke Ord, om de end kunne forliges med at Toget fandt Sted efter Haralds Død, dog nærmest synes at antyde, at det skede i hans Levetid. Ligeledes omtaler Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 15 Jomsvikingetoget paa en Maade, der sætter det i den nærmeste Forbindelse med Uenigheden mellem Haakon og Harald, og kun „nogle Aar“ efter den tydske Krig, uden at Haralds Død nævnes.
Det eneste chronologiske Datum, der foruden Sagaernes udtrykkelige Fortælling om Gravøllet m. m. strider mod at sætte Toget tidligere end 994, er Angivelsen i Færeyingasaga om Sigmund Brestesøns Kamp med Bue digre, der henføres til Sigmunds 27de Aar. Men ikke at tale om, at alle Tids-Angivelser i Færeyingasaga ere paa det nøjeste lempede efter Tidsregningen i Olaf Tryggvessøns Saga, og derfor i og for sig ikke paalideligere end denne, er det langt rimeligere, at Sigmund slet ikke deeltog i denne Kamp, eller i alle Fald kun medens han endnu opholdt sig ved Jarlens Hof, førend han, som Fær. Saga vil, var bosat paa Færøerne.
Hvad overhoved Beretningen om Arveøllet o. s. v. angaar, da er det at merke, at Begivenhederne i Danmark omkring Harald Gormssøns Død ere det slettest og unøjagtigst behandlede af alt, hvad der i vore Sagaer findes om de danske Anliggender. Thi ikke at tale om, at den upaalidelige Jomsvikingasaga først lader Palne-Toke stifte Jomsvikingeforbundet 14 eller 15 Aar efter Harald Gormssøns Død, derpaa selv dø et Par Aar efter, og omsider Jomsvivikingetoget indtreffe efter at Sigvalde i nogen Tid havde været Høvding, altsaa henved 20 Aar efter Haralds Død, saa findes ogsaa hos alle de øvrige, endog de paalideligste, den væsentlige Mangel, at de ikke med et eneste Ord omtale Danmarks Erobring ved Erik Sejrsæl efter Haralds Død, uagtet denne
