Baade), og endnu læser man paa flere Runestene i Sverige, at de ere fatte til Minde om Mænd, som ledsagede Ingvar eller styrede Skibe i hans Hær, eller faldt paa hans Tog[1]. Paa samme Tid, Ingvar foretog sit første Tog til Konstantinopel, opholdt just den bekjendte italienske Historieskriver Ljudbrands Stiffader sig der som Gesandt fra Kong Hugo, og var Øjevidne til Russernes Nederlag og flere af de Fangnes Henrettelse[2]. Ljudbrand siger ved denne Lejlighed udtrykkeligt, at Russerne vare de samme som „Nordmanni“. Desto sandsynligere er det, at Grækerne selv ingen Forskjel have gjort paa egentlige Russer og Beboere af den nordiske Halvø, især naar de kom over Rusland, og at disse følgelig, som ovenfor nævnt, nøde godt af de samme Rettigheder, Traktaterne hjemlede Russerne selv. Af desto større Interesse er det for os at lære disse Traktaters Indhold at kjende: vi kunne være forvissede om, at vi deraf erfare de Forhold, under hvilke vore egne Forfædre paa hine Tider gjestede Konstantinopel. Der gjøres, merkeligt nok, Forskjel paa Russer i Almindelighed, og virkelige Gesandter og de saakaldte Gjester, der egentlig synes at have haft den samme Bestilling, som Gjesterne ved den norske Hird, nemlig foruden at gjøre Opvartning ved Hoffet, ogsaa at udføre alle Slags Ærender, hvori Kongen sendte dem, og hvor det kom an paa Raskhed og Uforfærdethed. I Konstantinopel, ligesom ogsaa senere i Rusland, optraadte de mere som et eget Slags begunstigede og under Fyrstens egen Beskyttelse staaende Handelsmænd[3]. Man maa derfor antage, at de Gjæster, hvorom her er Spørgs-
- ↑ Der er saaledes en Runesteen ved Raaby i Haatuna Sogn i Upland, hvor der staar: „Geirvi og Kula rejste denne Steen efter sin Fader Anund, som døde øster med Ingvar; Gud hjelpe Anunds Sjel“. En anden, ligeledes fra Upland, ved Varpsundsodde, omtaler flere, der rejste en Steen efter deres Fader, som blev dræbt „øster med Ingvar“. Ved Ekola Bro staar en anden Steen, rejst over samme Mand, af de samme Sønner. I Kirken i Svingarns Sogn, Upland, er der er en Steen, rejst for en vis Bage, der „styrede Skib i Ingvars Hær“. (Liljegrens Runurkunder, No. 2, 38, 47, 731. Jevnfør ogsaa 280, 551, 731, 817, 860, 969, 973, 980 o. fl.).
- ↑ Ljudbrand, l. c.
- ↑ Se herom især Schlözers Nestor, 3die B. S. 280, 281. Han oplyser her, at der endnu i det 17de Aarhundrede fandtes Gjester (Gosti) i Rusland, der udgjorde en egen Klasse af Hof- og Kronbetjente, havde en vis aarlig Gage, brugtes ved Tolden i Moskva og Archangelsk, samt i det sibiriske Kancelli, havde Kronindtægterne af Kabakerne, og maatte ved festlige Lejligheder vise sig ved Hoffet. Han meddeler efter et andet Skrift den Oplysning, at de endnu for det 13de Aarh. udnævntes blandt Handelsstanden ved særegne Naadesbreve, som bestemte deres Privilegier: de gik og handlede frit i Naborigerne, deres Dommer var Landsherren selv og en Bojar, hvis Navn udtrykkeligt stod med i Naadesbrevet. Deres Tjenere og Fuldmægtige kunde besørge deres Ærender for dem, og sverge i deres Navn. De stode blot under deres eget Gjesteskraa,
