endnu engang, som vi nedenfor ville se, endog efter at han var døbt, kom i Krig med den tydske Kejser, Mieczyslavs Lensherre og Bundsforvandte; og det synes ikke at have været førend efter sin sidste Ydmygelse, og da Sønnen Sven havde gjort Opstand imod ham, at han sluttede sig nærmere til Mieczyslav og derved kom i Besiddelse af Jomsborg. Saxo meddeler en saare merkelig, skjønt rigtignok ikke ved nogen anden Hjemmel bekræftet, Efterretning, at Haralds ældste Søn Haakon skulde have sat sig i Besiddelse af det preussiske Samland og stiftet en formelig Koloni der[1]. Hvis man kan fæste Lid hertil, maa man kalde det et talende Vidnesbyrd om de Erobringsplaner, Harald nærede med Hensyn til disse Kystlande, og man maa tillige antage, at hans Søn neppe vilde have forsøgt sine Kræfter mod det fjernere Samland istedetfor det nærmere Jom, hvis ikke dette endnu havde været altfor vanskeligt at erobre.
De østligere Kyster af Østersøen hjemsøgtes vel ofte saavel af danske som af norske Vikinger, men Danmark og end mere Norge var for fjernt til at dets Konger kunde erhverve sig nogen Besiddelse her: dette lykkedes kun de hiinsides Østersøen boende Konger i Svithjod, hvilke, som man erfarer, idelig gjorde Krigstog til Kurland, Estland, Karelen og Finland, for at underkaste sig disse Lande eller Dele deraf. At erhverve Herredømmet over de vigtigste Handelspladse var sandsynligviis ogsaa deres Hovedformaal. Uppsalakongen Erik Eimundssøn skal have underlagt sig alle de nysnævnte Lande og mere dertil, og derhos søgt at sikre sig sine Erobringer ved Oprettelsen af Befæstninger[2]. En tidligere Konge i Birk eller Sigtun, ved Navn Olaf, havde allerede, som vi have seet, ved 851 gjort et Tog til Kurland; og dette siges endog da at have løsrevet sig fra Sviarnes Herredømme. Vi erfare ligeledes, at Sviarne ikke sjælden gjorde Handelsrejser til Semgallen, hvor der vistnok allerede i den Tid var en meget besøgt Handelsplads ved Dynamynne. Men paa de fleste af disse Kyster, navnligen Finlands, Ingermanlands og Estlands, maa man antage, at der lige siden den store Folkebevægelse, hvorom der ovenfor er talt, og som i Norden selv endte med det merkelige Braavallaslag og de gotiske Landes Besættelse
- ↑ Se Saxo, 10de Bog, S. 485. Samland var egentlig Landet mellem frische og kurische Haff, men i hine ældre Tider har man neppe regnet det saa nøje, især da det var Sædet for den preussiske Nationalhelligdom, Romowe, og vist saaledes paa en Maade kunde gjelde for hele Preussen. Thi egentlig har det vel nærmest været Handelspladsen Truso (ikke langt fra Elbing), som Danerne have søgt at underkaste sig. Wulfstans Rejseberetning gaar netop ud paa at beskrive en Rejse fra Slesvig til Truso. Ifølge Saxos temmelig fabelagtige Fortælling skulle Haakon og hans Mænd have dræbt alle Mænd i Samland, og egtet deres Hustruer, saa at den senere Befolkning stammede fra danske Forfædre. Maaske Saxo dog her har gjort sig skyldig i en Misforstaaelse, se nedf. § 14.
- ↑ Olaf den helliges Saga Cap. 65.
