Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/552

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
524
Harald Haarfagre.

vovede dog ikke at ſeile ud til Havs, efterſom Vinteren nærmede ſig, men lagde ind til Øen Moſter paa Søndhordeland, hvor han fandt en venlig Modtagelſe hos den mægtige Høvding Rolf, eller, ſom han almindeligviis kaldtes, Thorolf Moſtrarſkegg, Søn af Arnulf Fiſkreke; han var nemlig Forſtander for et Thors-Hov, der ſtod paa Øen, og var Guden Thor meget hengiven. Bjørn opholdt ſig der hemmeligt den halve Vinter, og fik om Vaaren af Thorolf et godt og vel udruſtet Langſkib, paa hvilket han ſejlede veſter til ſine Frænder, ledſaget af Thorolfs Søn Hallſtein. Men da han erfarede at alle hans Søſkende havde antaget Chriſtendommen, kunde han, der ivrigt holdt ved den gamle Tro, ikke trives iblandt dem, men ſejlede til Island, hvor han tog Land i Beſiddelſe paa Nordſiden af den Halvø, der adſkiller Breidefjorden fra Faxefjorden og ender med den høje Snefjeldsjøkel. Hans Hovedgaard, hvor han levede med megen Pragt, fik efter ham Navnet Bjarnarhavn (Bjørnshavn). Fra ham nedſtammede mange berømte Mænd, hvoriblandt den norſke Erkebiſkop Eyſtein. Bjørns Forjagelſe fra Norge er ſandſynligviis ſamtidig med Thorolf Kveldulfsſøns Død (877), thi juſt i dette Aar drog Harald fra Viken til Throndhjem. Bjørn opholdt ſig Vinteren over hos Thorolf, og de to følgende Vintre paa Syderøerne; han kom ſaaledes til Island omtrent ved 880[1].

Paa den Tid var hans gjeſtfrie Beſkytter Thorolf Moſtrarſkegg ligeledes kommen til Island. Kong Harald Haarfagre, misnøjet med, at han havde taget ſig af Bjørn, ſendte ſtrax Bud til ham, at han enten ſkulde komme og overlade Kongen at dømme ham efter Godtbefindende, eller fare utlæg, ſom Bjørn. Dette ſkal have fundet Sted ti Aar efterat Ingulf drog hen at bebygge Island: ſandſynligviis maa man her regne fra Ingulfs førſte Rejſe. Thorolf anſtillede et ſtort Blot, og gik til Frett hos Thor, hvilket af begge de opſtillede Vilkaar han ſkulde vælge. Fretten, ſiges der, viſte ham til Island; han udruſtede et ſtort Havſkib, og indſkibede ſig med ſin Familie, mange af ſine Venner og meget Gods. Templet red han ned, og medtog delt ſtørſte Deel af Tømmeret, ſaavelſom noget af Mulden under den Stalle eller Forhøjning, hvor Thorsbilledet havde ſtaaet. Han fik god Bør; da han kom udenfor Reykjanes, kaſtede han ſine Andvegesſuler, paa den ene af hvilke et Billede af Thor var udſkaaret. Vinden førte nu Skibet forbi Snefjeldsnes og indad Breidefjorden, hvilket Navn Thorolf ſkal have givet den. Han landede paa Sydſiden, temmelig langt inde i en Vaag, der ſenere kaldes Hofsvaag. Paa et Nes lidt nordenfor Vaagen fandt han Thorsbilledet drevet i Land; dette Nes kaldte han Thorsnes, og beſluttede at boſætte ſig der. Han tilegnede ſig ved Ild den hele Kyſtſtrækning fra Stavaa til Thorsaa, byggede ſin Gaard, Hofsſtad, ved Hofsvaag, og

  1. Eyrbyggja Saga Cap. 1—3. Landnáma II. 11.