vovede dog ikke at seile ud til Havs, eftersom Vinteren nærmede sig, men lagde ind til Øen Moster paa Søndhordeland, hvor han fandt en venlig Modtagelse hos den mægtige Høvding Rolf, eller, som han almindeligviis kaldtes, Thorolf Mostrarskegg, Søn af Arnulf Fiskreke; han var nemlig Forstander for et Thors-Hov, der stod paa Øen, og var Guden Thor meget hengiven. Bjørn opholdt sig der hemmeligt den halve Vinter, og fik om Vaaren af Thorolf et godt og vel udrustet Langskib, paa hvilket han sejlede vester til sine Frænder, ledsaget af Thorolfs Søn Hallstein. Men da han erfarede at alle hans Søskende havde antaget Christendommen, kunde han, der ivrigt holdt ved den gamle Tro, ikke trives iblandt dem, men sejlede til Island, hvor han tog Land i Besiddelse paa Nordsiden af den Halvø, der adskiller Breidefjorden fra Faxefjorden og ender med den høje Snefjeldsjøkel. Hans Hovedgaard, hvor han levede med megen Pragt, fik efter ham Navnet Bjarnarhavn (Bjørnshavn). Fra ham nedstammede mange berømte Mænd, hvoriblandt den norske Erkebiskop Eystein. Bjørns Forjagelse fra Norge er sandsynligviis samtidig med Thorolf Kveldulfssøns Død (877), thi just i dette Aar drog Harald fra Viken til Throndhjem. Bjørn opholdt sig Vinteren over hos Thorolf, og de to følgende Vintre paa Syderøerne; han kom saaledes til Island omtrent ved 880[1].
Paa den Tid var hans gjestfrie Beskytter Thorolf Mostrarskegg ligeledes kommen til Island. Kong Harald Haarfagre, misnøjet med, at han havde taget sig af Bjørn, sendte strax Bud til ham, at han enten skulde komme og overlade Kongen at dømme ham efter Godtbefindende, eller fare utlæg, som Bjørn. Dette skal have fundet Sted ti Aar efterat Ingulf drog hen at bebygge Island: sandsynligviis maa man her regne fra Ingulfs første Rejse. Thorolf anstillede et stort Blot, og gik til Frett hos Thor, hvilket af begge de opstillede Vilkaar han skulde vælge. Fretten, siges der, viste ham til Island; han udrustede et stort Havskib, og indskibede sig med sin Familie, mange af sine Venner og meget Gods. Templet red han ned, og medtog delt største Deel af Tømmeret, saavelsom noget af Mulden under den Stalle eller Forhøjning, hvor Thorsbilledet havde staaet. Han fik god Bør; da han kom udenfor Reykjanes, kastede han sine Andvegessuler, paa den ene af hvilke et Billede af Thor var udskaaret. Vinden førte nu Skibet forbi Snefjeldsnes og indad Breidefjorden, hvilket Navn Thorolf skal have givet den. Han landede paa Sydsiden, temmelig langt inde i en Vaag, der senere kaldes Hofsvaag. Paa et Nes lidt nordenfor Vaagen fandt han Thorsbilledet drevet i Land; dette Nes kaldte han Thorsnes, og besluttede at bosætte sig der. Han tilegnede sig ved Ild den hele Kyststrækning fra Stavaa til Thorsaa, byggede sin Gaard, Hofsstad, ved Hofsvaag, og
- ↑ Eyrbyggja Saga Cap. 1–3. Landnáma II. 11.
