Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/385

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
357
Ragnar Lodbrok.

Vælde grundede og ved friſke Kræfter udvidede ſtore nordiſke Erobringsmonarchi og det deraf igjen dannede Danavælde eller de nyere nordiſke Daners Rige var det herſkende i Norden og det, ſom meeſt tildrog ſig Udlandets Opmerkſomhed, medens det ved Siden deraf opſtaaede Sviavælde formedelſt ſin afſides Beliggenhed ſpillede en mindre iøjnefaldende Rolle, og det tredie nordiſke Rige, Norges Rige eller Noregsvældet, kun efterhaanden og under ſtadig Kamp med Danevældet, tildeels endog ved at tilegne ſig enkelte af dets Beſtanddele, opnaaede at kunne træde i Rækken med de to andre, ſaa at endelig den ſikkrede Chriſtendom fandt tre uafhængige, ſideordnede Riger oprettede i Norden.

Vikinge-Perioden omfatter endelig den Tid, i hvilken den nordiſke Nationalitet, ligeſom tidligere den ſyd- og mellem—germaniſke, gjorde ſig gjeldende i Europas øvrige Lande, tildeels endog gav disſe og deres indre Forfatning et forandret Udſeende, og lagde Grunden til den Tingenes Orden, af hvilken den ſaakaldte moderne Civiliſation er udſprungen.

2. Ragnar Lodbrok.

Sigurd Ring, Sejerherre paa Braavoldene, var ved ſin Død Overherre over det nuværende Danmark og Sverige, en ſtor Deel af det ſøndenfjeldſke Norge, og en Deel af Øerne hiinſides Øſterſøen; men han lod, ſom vi have ſeet, de fleſte Dele af ſit Rige beſtyre ved Underkonger, hvis Afhængighed af Overherren ſynes at have været meget løs. Det heder endog, ſom ovenanført, udtrykkeligt, at hans Rige begyndte at formindſkes, da han blev gammel og tungfør, og at navnligt hans engelſke Beſiddelſer løsrev ſig. Vore Oldſkrifter ere alle enige om at tillægge Sigurd Sønnen Ragnar Lodbrok, og at omtale ham ſom Sigurds Efterfølger og ſom en mægtig Konge, der deels herſkede over det ſtore Rige i Norden, deels ſelv og ſiden i Forbindelſe med ſine Sønner drev Vikingelivet i det ſtore og ſaa at ſige organiſerede det. Men hvad der deels i norſke, deels i danſke Skrifter fortælles om Ragnar, er paa den ene Side heel mangelagtigt paa den anden Side ſaa forvirret og ſaa øjenſynlig blandet med fabelagtige og uvedkommende Tilſætninger, at der kun bliver ſaare lidet tilbage, ſom man kan fæſte Lid til og betragte ſom Bedrifter, virkelig udøvede af Ragnar ſelv. Det ſynes, ſom om man til Ragnar Lodbrok har henført Begivenheder, der hverken vedkom ham eller hans Levetid, at man har antaget andre Vikingehøvdinger af Navnet „Ragnar“ for ham ſelv, og alle ſaakaldte Lodbroks Sønner for hans Sønner[1]. Hertil kommer, at man tidligt begyndte at udfylde indenlandſke Sagn med fremmede Beretninger.

Disſe vide nemlig, ſom vi nedenfor nærmere ville faa at ſee, at for-

  1. Disſe ſaakaldte Lodbroks Sønner ville blive nærmere omtalte nedenfor.