Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/386

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
358
Ragnar Lodbrok.

tælle baade om en Ragnar, der i Aaret 845 trængte opad Seinen, herjede Paris og Omegn, og aftvang Kong Karl den ſkaldede en ſtor Pengeſum, men døde efter ſin Hjemkomſt under de frygteligſte Pinſler, og om en Lodbrok, hvis Søn Bjørn Jernſide i Aaret 843 og 857 herjede Frankrige, og hvis øvrige Sønner mellem 866 og 878 voldſomt mishandlede England. Paalidelige Slægtregiſtre i vore egne Oldſkrifter ere eenſtemmige i at ſætte Ragnar Lodbrok tre Generationer tidligere end Islands Opdagelſe og førſte Bebyggelſe mellem 870 og 880[1] At de fremmede Skribenters Ragnar og Lodbrok ej kunne være vore Oldſkrifters Ragnar Lodbrok, bliver ſaaledes indlyſende, medens paa den anden Side de ſaakaldte Lodbroks Sønner, der herjede England, gribe ſaa væſentligt ind i dette Lands Hiſtorie, og nævnes allerede ſaa kort efter deres Fremtræden, at de ligeſaa lidet kunne være hiin Ragnars Sønner. Man maa altſaa antage enten at Benævnelſen Lodbroks Sønner har været brugt ſom et Stammenavn, der og kunde udſtrække ſig til Ragnars Sønneſønner og følgende Deſcendenter, eller og, hvad der er det rimeligſte, at der to eller tre Generationer efter Ragnar enten i hans egen eller en dermed nøje forbunden Æt er fremſtaaet en efter ham opkaldt „Lodbrok“, der ej førte Regjeringen eller beherſkede noget Land i Norden, men hvis Sønner derimod udmerkede ſig ſom de mægtigſte og voldſomſte Vikingehøvdinger, England havde ſeet. Men naar nu vore ældre Hiſtorikere efter Chriſtendommens Indførelſe gjorde Bekjendtſkab med de franſke og engelſke Krøniker, og læſte baade om Vikingen Ragnar der herjede Paris, og om Lodbroks Sønner, kan man ikke forundre ſig over at de forvexlede den yngre Ragnar og den yngre Lodbrok med den ældre Ragnar Lodbrok. Allerede Are Frode kjendte, ſom vi have ſeet, de engelſke Beretninger, og tog ikke i Betænkning at anſee de Lodbrok-Sønner der i Aaret 870 dræbte Kong Eadmund den hellige i Øſtangeln, for Ragnars egne Sønner[2]. Da nu ingen af de to norſke Bearbejdelſer, vi nu beſidde af

  1. Nemlig a) Ragnar — Bjørn Jernſide — Roald Rygg — Bjørn Byrduſmjør — Høfda-Thord, Landnamsmand i Begyndelſen af 10de Aarhundrede (Landn. III. 10). b) Ragnar H Sigurd Orm i Øje — Hardeknut — Gorm den Gamle, død henved 100 Aar gammel ved 935. Det maa derhos erindres, at engelſke Kilder omtale en Søn af Hardeknut ſom voxen ved 882. c) Ragnar — Bjørn Jernſide — Erik — Eimund — Erik Eimundsſøn, lidt ældre end Harald Haarfagre. Man har endnu et Slægtregiſter (Landn. III. 1), der lader Landnamsmanden Audun Skøkul være en Sønneſøns Søn af Aaluf, Ragnar Lodbroks Datter, gift med en engelſk Jarl. Men da Audun var en af de ſildigſte Landnamsmænd (hans Sønneſøns Datter Dalla, Biſkop Isleifs Huſtru, døde henved 1090), kan Aaluf ikke have levet tidligere end omkring 860, og hendes Fader — hvad ogſaa hendes engelſke Giftermaal antyder — bliver den yngre Lodbrok.
  2. Are lægger dette Aarstal til Grund for ſin Chronologi, og paaberaaber ſig Kong Eadmunds Saga, d. e. den engelſke Legende om ham.