beboet disse Lande. Til Bronce-Oldsagernes Periode høre ogsaa særegne Gravsteder, der som oftest bestaa af mindre Jordhøje med forholdsviis smaa Gravkamre af Steen, og med Levninger af brændte Lig, nedlagte med Vaaben, Huusgeraad og Smykker, de sidste stundom af Guld[1]. Af Bronce-Oldsager have enkelte, dog yderst faa, været fundne baade i de nordlige og sydlige Egne af Norge, og af Gravsteder fra Bronce-Alderen har man inden Norges nuværende Grændser kun stødt paa to, men alene paa den sydvestlige Kyst, og fra Bronce-Alderens sildigste Tid; Bohuslen derimod, som for 200 Aar siden endnu var en Deel af Norge, slutter sig med Hensyn til de der forefundne Levninger fra Bronce-Alderen til Sydsverige. Heraf er man vistnok berettiget til at slutte, at, med Undtagelse af Bohuuslen, har Norge ikke været beboet af noget broncebrugende Folk, eller har med andre Ord, ej haft nogen keltisk Befolkning; thi de løse, enkeltviis forefundne Levninger, hidrøre snarere fra Handel og Bytte, eller vel endog fra senere indtrufne Tilfældigheder, end fra nogen fast Beboelse, og de enkeltstaaende Gravsteder forklares bedst ved Skibbrud eller tilfældige Handelsbesøg paa Kysten. En fuldstændig Befolkning vilde have efterladt sig Gravsteder og andre Levninger i ligesaastor Mængde, som de forefindes i Danmark og Sydsverige.
Naar man undtager Højfjeldstrækningen, paa hvilken enkelte Hobe af Finner sværmede om med deres Rener, var Norge altsaa ubeboet og idetmindste ubebygget lige indtil vore Forfædre tog det i Besiddelse. Naar og hvorledes dette skete, kan kun tilnærmelsesviis og ikke med fuldkommen Vished, skjøndt dog med nogen Grad af Sandsynlighed, angives. Men for at dette kan skee, bliver det nødvendigt, nærmere at betragte det norske Folks Stammeslægtskab og øvrige ethnographiske Forholde.
Ligesom Norge (Norðvegr) betyder „den nordlige Vej“, saaledes betyder „Nordmænd“ kun „Mænd fra Norden“, eller „Mænd mod Nord“. Navnet tilkjendegiver altsaa kun at det dermed betegnede Folk boer nordligere, end dets Stammebeslægtede, og man maa derfor nærmest antage, at det er opstaaet i Norge selv, altsaa under eller efter Indvandringen. Ligesaalidt som man kjender Norges ældre Navn, – om det ellers havde noget – før denne, ligesaalidt kjender man Nordmændenes ældre Navn – om de ellers havde noget – førend de satte Foden paa Norges Grund. – Sproget viser, at Nordmændene høre til den samme Folke-Klasse, hvortil Danske, Svenske og Tydskere henhøre, og som man med et Fællesnavn kan
- ↑ Worsaae, Danmarks Oldt. S. 72.–77.
