Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


beboet disſe Lande. Til Bronce-Oldſagernes Periode høre ogſaa ſæregne Gravſteder, der ſom ofteſt beſtaa af mindre Jordhøje med forholdsviis ſmaa Gravkamre af Steen, og med Levninger af brændte Lig, nedlagte med Vaaben, Huusgeraad og Smykker, de ſidſte ſtundom af Guld[1]. Af Bronce-Oldſager have enkelte, dog yderſt faa, været fundne baade i de nordlige og ſydlige Egne af Norge, og af Gravſteder fra Bronce-Alderen har man inden Norges nuværende Grændſer kun ſtødt paa to, men alene paa den ſydveſtlige Kyſt, og fra Bronce-Alderens ſildigſte Tid; Bohuslen derimod, ſom for 200 Aar ſiden endnu var en Deel af Norge, ſlutter ſig med Henſyn til de der forefundne Levninger fra Bronce-Alderen til Sydſverige. Heraf er man viſtnok berettiget til at ſlutte, at, med Undtagelſe af Bohuuslen, har Norge ikke været beboet af noget broncebrugende Folk, eller har med andre Ord, ej haft nogen keltiſk Befolkning; thi de løſe, enkeltviis forefundne Levninger, hidrøre ſnarere fra Handel og Bytte, eller vel endog fra ſenere indtrufne Tilfældigheder, end fra nogen faſt Beboelſe, og de enkeltſtaaende Gravſteder forklares bedſt ved Skibbrud eller tilfældige Handelsbeſøg paa Kyſten. En fuldſtændig Befolkning vilde have efterladt ſig Gravſteder og andre Levninger i ligeſaaſtor Mængde, ſom de forefindes i Danmark og Sydſverige.

4. Nordmændene og den germaniſke Stamme.

Naar man undtager Højfjeldſtrækningen, paa hvilken enkelte Hobe af Finner ſværmede om med deres Rener, var Norge altſaa ubeboet og idetmindſte ubebygget lige indtil vore Forfædre tog det i Beſiddelſe. Naar og hvorledes dette ſkete, kan kun tilnærmelſesviis og ikke med fuldkommen Vished, ſkjøndt dog med nogen Grad af Sandſynlighed, angives. Men for at dette kan ſkee, bliver det nødvendigt, nærmere at betragte det norſke Folks Stammeſlægtſkab og øvrige ethnographiſke Forholde.

Ligeſom Norge (Norðvegr) betyder „den nordlige Vej“, ſaaledes betyder „Nordmænd“ kun „Mænd fra Norden“, eller „Mænd mod Nord“. Navnet tilkjendegiver altſaa kun at det dermed betegnede Folk boer nordligere, end dets Stammebeſlægtede, og man maa derfor nærmeſt antage, at det er opſtaaet i Norge ſelv, altſaa under eller efter Indvandringen. Ligeſaalidt ſom man kjender Norges ældre Navn, – om det ellers havde noget – før denne, ligeſaalidt kjender man Nordmændenes ældre Navn – om de ellers havde noget – førend de ſatte Foden paa Norges Grund. – Sproget viſer, at Nordmændene høre til den ſamme Folke-Klasſe, hvortil Danſke, Svenſke og Tydſkere henhøre, og ſom man med et Fællesnavn kan

  1. Worsaae, Danmarks Oldt. S. 72.–77.