Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

gede Egne var talrigere og havde faste Bopæle[1]. Undersøgelser af de i Halvkorsgravene fundne Menneskebeenrade, og af de Dynger af knuste og flækkede Dyrebeen, der hist og her i Danmark, vel og i Sydsverige, forefindes, og som ligeledes hidrøre fra det Folk, der anvendte Steensagerne, have gjort det utvivlsomt, at dette Folk var et Polarfolk af samme Slags som Lapperne[2]. Den Omstændighed, at man i Norge finder Vaaben af Flint, der dog er en Steenart, som ej tilhører Norge, vidner om at Norges Urbeboere maa have staaet i Forbindelse med, eller endog været af samme Herkomst, som Danmarks og Sydsveriges, medens Steensagernes sjeldnere Forekomst, og den fuldkomne Mangel paa Halvkorsgrave i Norge lader os slutte, at Urbeboerne her i Norge var et lidet talrigt, omstrejfende, Folk. Alt dette i Forbindelse med Finnernes eller Lappernes Tilværelse i Norge fra de tidligste Tider, som Historien omtaler, med Finnernes, stedse til Rensdyret knyttede, Nomadeliv, og endelig med ældgamle og endnu herskende Sagn om Finner som de mere afsides Egnes Beboere, gjør det idetmindste til den naturligste Slutning, at det Nomadefolk i Norge, fra hvilket Steensagerne og Beenhobene hidrøre, bestod af Lapper eller Finner. Under alle Omstændigheder bliver det utvivlsomt, at Norge var sparsomt beboet af et Jæger- og Nomade-Folk af Polarracen, der ej kjendte Metallernes Brug, hvis eneste Huusdyr var Renen, og som følgelig kun havde sit Tilhold paa Højfjeldene, medens Dalførerne og de lavere Egne vare bevoxede med Urskov, som Agerdyrkerens Øxe endnu ikke siden Menneskeslægtens Ophav havde berørt.

Norge var altsaa nok paa en vis Maade beboet, men ikke bebygget før vore Forfædres Ankomst. Og det er først Bebyggelsen, med hvilket et Lands egentlige Historie begynder.

Naar hine Finner eller dette Polarfolk allerførst kom til Norge, lader sig ikke engang tilnærmelsesviis angive. Hvorfra det kom, kan man forsaavidt slutte af Finnernes Sprog, som dette hører til den samme store Sprogæt, – det tschudiske – hvilken vi finde udbredt lige fra Finmarken gjennem hele Nord-Rusland til langt hiinsides Ural. Fra Nordasien eller Sibirien er Finnefolket saaledes vistnok kommet i en Tidsalder, der ligger forud for al Historie.

3. Levninger fra ældre Befolkninger i Sydsverige og Danmark.

I Sydsverige og Danmark, saavelsom i de øvrige af Europas Lande,

  1. Samlinger o. s. v. 6te B. S. 451, 457. Worsaae: Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøje, S. 8–20, 62-72, 83.
  2. Samlinger o. s. v.6te B. S. 456. Nilson: Skandin. Nordens Urinvånare. Forchhammer, Steenstrup, og Worsaae: Undersøgelser i geologisk-antiqvarisk Retning.