Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/32

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


gede Egne var talrigere og havde faſte Bopæle[1]. Underſøgelſer af de i Halvkorsgravene fundne Menneſkebeenrade, og af de Dynger af knuſte og flækkede Dyrebeen, der hiſt og her i Danmark, vel og i Sydſverige, forefindes, og ſom ligeledes hidrøre fra det Folk, der anvendte Steenſagerne, have gjort det utvivlſomt, at dette Folk var et Polarfolk af ſamme Slags ſom Lapperne[2]. Den Omſtændighed, at man i Norge finder Vaaben af Flint, der dog er en Steenart, ſom ej tilhører Norge, vidner om at Norges Urbeboere maa have ſtaaet i Forbindelſe med, eller endog været af ſamme Herkomſt, ſom Danmarks og Sydſveriges, medens Steenſagernes ſjeldnere Forekomſt, og den fuldkomne Mangel paa Halvkorsgrave i Norge lader os ſlutte, at Urbeboerne her i Norge var et lidet talrigt, omſtrejfende, Folk. Alt dette i Forbindelſe med Finnernes eller Lappernes Tilværelſe i Norge fra de tidligſte Tider, ſom Hiſtorien omtaler, med Finnernes, ſtedſe til Rensdyret knyttede, Nomadeliv, og endelig med ældgamle og endnu herſkende Sagn om Finner ſom de mere afſides Egnes Beboere, gjør det idetmindſte til den naturligſte Slutning, at det Nomadefolk i Norge, fra hvilket Steenſagerne og Beenhobene hidrøre, beſtod af Lapper eller Finner. Under alle Omſtændigheder bliver det utvivlſomt, at Norge var ſparſomt beboet af et Jæger- og Nomade-Folk af Polarracen, der ej kjendte Metallernes Brug, hvis eneſte Huusdyr var Renen, og ſom følgelig kun havde ſit Tilhold paa Højfjeldene, medens Dalførerne og de lavere Egne vare bevoxede med Urſkov, ſom Agerdyrkerens Øxe endnu ikke ſiden Menneſkeſlægtens Ophav havde berørt.

Norge var altſaa nok paa en vis Maade beboet, men ikke bebygget før vore Forfædres Ankomſt. Og det er førſt Bebyggelſen, med hvilket et Lands egentlige Hiſtorie begynder.

Naar hine Finner eller dette Polarfolk allerførſt kom til Norge, lader ſig ikke engang tilnærmelſesviis angive. Hvorfra det kom, kan man forſaavidt ſlutte af Finnernes Sprog, ſom dette hører til den ſamme ſtore Sprogæt, – det tſchudiſke – hvilken vi finde udbredt lige fra Finmarken gjennem hele Nord-Rusland til langt hiinſides Ural. Fra Nordaſien eller Sibirien er Finnefolket ſaaledes viſtnok kommet i en Tidsalder, der ligger forud for al Hiſtorie.

3. Levninger fra ældre Befolkninger i Sydſverige og Danmark.

I Sydſverige og Danmark, ſaavelſom i de øvrige af Europas Lande,

  1. Samlinger o. ſ. v. 6te B. S. 451, 457. Worsaae: Danmarks Oldtid oplyſt ved Oldſager og Gravhøje, S. 8–20, 62-72, 83.
  2. Samlinger o. ſ. v.6te B. S. 456. Nilſon: Skandin. Nordens Urinvånare. Forchhammer, Steenſtrup, og Worsaae: Underſøgelſer i geologiſk-antiqvariſk Retning.