Hustru, men Alle erklærede dette for den største Løgn. Da Aude erfarede det, skjønnede hun nok at det var hendes Faders Raad, tog sin Søn Harald og red bort med mange Mænd. Kort efter kom Ivar tilbage fra sit Tog til Reidgotaland. Da han hørte hvad der var skeet, sagde han at det var det største Nidingsverk og at han vilde hevne sin Ven Helge; han bød sine Folk væbne sig, overfaldt Rørek, der vilde ride ham imøde, i en Skov, og dræbte ham. Ivar fordrede nu Bestyrelsen af Riget, og de som vare tilstede, vovede ej andet end at hylde ham; men Aude havde imidlertid samlet en Hær for at drage ham imøde, og Ivar, der ej havde Folkestyrke nok hos sig til at møde denne Hær, sejlede hjem til Svithjod. Den samme Vinter samlede Aude alt det Guld og de Kostbarheder, hun kunde overkomme, og sendte det forud til Eygotaland[1]. Vaaren efter drog hun selv afsted med sin Søn Harald, mange Stormænd og meget Gods, først til Eygotaland, og siden øster til Gardarike, hvor en Konge ved Navn Radbard herskede. Denne tog vel imod hende og alle hendes Mænd, tilbød dem at opholde sig i hans Land, og bejlede endelig til Aude, som ogsaa besluttede sig til at give ham sin Haand, især for at hendes Søn Harald derved, naar han voxede op, kunde faa nogen Hjelp. Thi fra Sælund vare de nu landflygtige. Ivar havde strax efter hendes Afrejse underlagt sig Brødrenes hele Rige[2].
Ivar var meget utilfreds med at Radbard, der synes at have været hans Skattekonge, havde vovet at egte Aude uden at spørge ham ad. Han besluttede derfor at bekrige ham, og samlede en vældig Hær fra alle sine Riger, med hvilken han sejlede øster for at herje og brænde i Radbards Rige. Hans Vej gik gjennem Karjalabotn eller den finske Bugt, hvor, som det hed, Radbards Rige stødte til, altsaa omkring Nevaflodens Udløb og Petersburg-Egnen. En Nat, heder det, da Kongen sov paa sin Drage i Løftingen, havde han en forunderlig Drøm. Det forekom ham som om en stor Drage kom flyvende udenfra Havet; dens Farve var som Guld, der gik Gnister af den trindt om paa Himlen, og alle de nærmeste Lande gave Gjenskin; efter den fulgte alle de Fugle, han troede at være i hele Norden. Men i Nordøsten saa han en Sky drage op med saameget Regn og hvast Vejr, at alt Landet nedenunder oversvømmedes; med Skyen fulgte Torden og Lyn. Da Dragen fløj fra Søen op over Landet, kom Skyen den imøde med saa meget Mørke, at han ikke længer saa Dragen eller Fuglene, men derimod hørte Drønet af Tordenen og Uvejret, der gik baade syd og vester om Landet, og saa langt som hans Rige naaede; og da han
