Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/26

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Sprog lige ſaa vel bortkaſtes, ſom det ſimple -r; og omvendt, beholdes r i „Thorer“, „Sverrer“ o. ſ. v., bør man ogſaa konſekvent ſkrive „Sigurdr“, „Haraldr“, en Skrivemaade, ſom Enhver med fuld Føje maatte kalde utaalelig. Jeg ſkylder ellers at gjøre Læſeren opmerkſom paa, at Rigtigheden af at udelade hiint r i Endelſen ir førſt under Verkets Trykning blev mig indlyſende, og at der ſom en Følge deraf overalt i de førſte Ark virkelig findes Navne ſom „Øger“, „Fjølner“, „Ymer“ o. fl., iſtf. „Øge“, „Fjølne“, „Yme“: en Inconſekvens, ſom dog ved faa Raderinger lettelig kan berigtiges. En anden Inconſekvens er ogſaa begyndt derved, at jeg, uagtet det egentlig var retteſt, i norſke Former ej at anvende Omlyden a-ø undtagen i Ord, hvor den virkelig har holdt ſig (f. Er. Bjørn), dog undertiden ej har vovet at ſætte det oprindelige a, af Frygt for at Navnet ſkulde blive altfor ukjendeligt. Jeg har ſaaledes gjengivet det gamle Navn Ølvir med „Ølve“, uagtet det visſelig burde hede „Alve“, hvilket end ydermere fremgaar deraf, at Stedsnavnet Ølvishaugr (d. e. Ølves Høj), i ſenere Diplomer og Jordebøger af 1430 ſkrives Alvishaugr. Talrige kunne imidlertid disſe Inconſekvenſer ikke ſiges at være.

Ved Verkets Slutning vil et fuldſtændigt alphabetiſk Perſon- og Sag-Regiſter følge. Med hvert Bind følger derimod en chronologiſk Overſigt over de i ſamme Bind indeholdte Hovedbegivenheder, med vedføjede Aarstal og Side-Henviisninger til Texten. Det medfølgende Kart viſer ſaavel Urſkovens formodede Udſtrækning i Norden ved Bebyggelſestiden, ſom den tidligſte Fordeling af Hovedſtammerne i Norge. Andre Karter, fremſtillende den verdslige og geiſtlige Inddeling og de vigtigſte hiſtoriſke Punkter, ville ledſage de følgende Bind.

Og hermed være dette førſte Bind af „det norſke Folks Hiſtorie“ anbefalet til mine Landsmænds venlige Modtagelſe og billige Bedømmelſe. Eet troer jeg at være vis paa, nemlig, at hvad man end kan ſige eller mene om Maaden, paa hvilken jeg har udført den Opgave, jeg har foreſat mig, vil man dog under alle Omſtændigheder indrømme, at der fra min Side ej har været ſparet Tid eller Møje, og at Arbejdet vidner om min ufortrødne Beſtreebelſe for at virke, hvad jeg formaar, til Fædrelandets Ære og Gavn. For mig har Udarbejdelſen af Verket været og er fremdeles en af mine kjæreſte og meeſt opmuntrende Beſkjeftigelſer. Hvis kun Gjennemlæsningen af Bogen vil ſkaffe dem, derville gjøre nærmere Bekjendtſkab med den, lige ſaa behagelige Timer, ſom dens Udarbeidelſe har ſkaffet mig, kan jeg ikke ønſke den bedre Held.

Chriſtiania, i Juli 1852.